Social Sustainability Specialist til NRGi
Slår dit faglige hjerte ekstra hårdt for S’et i ESG? Så skal du helt sikkert læse mere om denne spændende stilling, hvor du som Social Sustainability Specialist bliver den nyeste tilføjelse til NRGi’s Sustainability Team.
Andelsejet energikoncern og ansvarlig partner
NRGi er en landsdækkende, andelsejet energikoncern, som producerer, leverer og sælger energi samt tilbyder energiløsninger og rådgivning til såvel private som erhvervskunder. Organisationen arbejder for et velfungerende samfund og en renere planet – til glæde for alle os, som er her i dag – og alle dem, der skal tage over efter os.
Til sit sustainability team, som er et centralt omdrejningspunkt for virksomhedens bæredygtige forandringer, leder vi efter en Social Sustainability Specialist. Der er tale om en nyoprettet stilling, hvor du med udgangspunkt i S’et i ESG (sociale forhold) får rig mulighed for at forme din egen rolle.
Med udgangspunkt i både S1 (egen arbejdsstyrke), S2 (arbejdstagere i værdikæden), S3 (berørte samfund) og S4 (forbrugere og slutbrugere) kan du bl.a. se frem til at arbejde med:
• Projektledelse på tværs af NRGi-koncernen med særlige snitflader til ESG-ansvarlige i forretningsenhederne
• Dataindsamling (primært i relation til S1)
• Identificere og analysere påvirkninger, risici og muligheder
• Udvikling af målsætning, strategi og politikker samt udarbejdelse og implementering af handlingsplaner
• ESG-rapportering på S-området herunder sikre overblik og overholdelse i forhold til CSRD-rapporteringskrav og relaterede lovgivninger
Din base bliver på hovedkontoret i Aarhus Nord, men da koncernen er spredt på flere lokationer, kommer du også til at besøge Brabrand, Horsens og København på jævnlig basis. Herudover vil der være få rejsedage til netværksarrangementer samt mulighed for en ugentlig hjemmearbejdsdag.
Du refererer til Head of Sustainability, Line Brok Mogensen.