23948sdkhjf
Del siden
Job

Linehaul Coordinator til vores aftenbemanding - Kolding (genopslag)

Har du erfaring fra transportbranchen, og kunne du tænke dig et job, hvor du er nøglepersonen, der binder de mange led i transportkæden sammen? Hvis du samtidig trives med frihed og tilsvarende ansvar, så har vi det helt rigtige job klar til dig.

Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark

Planlægning og håndtering af natlige Linehauls
Som Linehaul Coordinator har du et helt afgørende mål. Nemlig at få pakker flyttet mellem GLS depoterne til aftalte tider. Dit fokus er de store, natlige godstransporter/Linehauls mellem vores danske depoter. Det kræver god dialog med både kollegerne på depoterne, hvor trailere læsses/tømmes og med eksterne chauffører og distributionspartnere. Telefonen bliver derfor et af dine vigtigste arbejdsredskaber i dialogen med depoter og chauffører, og dialogen handler oftest om godsmængder og afgangstider.

Dine primære arbejdsopgaver er:

  • Daglig håndtering og planlægning af nationale Linehauls
  • Daglig dialog med nationale GLS Depoter, Linehaul chauffører og vognmænd
  • Turplanlægning tilpasset de forskellige sæsoner, volumer og tider
  •  Tilkalde ekstra biler efter behov
  •  Vedligeholdelse og syn af trailere, herunder kontakt til værksteder

Arbejdstid og sted
Din arbejdstid er mandag til torsdag fra kl. 16:30-00:30 og fredag fra kl. 16:30-24:00. Du vil have fast base på Kokmose 3 i Kolding. Hver tredje uge har du søndags-telefonvagt hjemmefra om aftenen. Til gengæld har du fri hver tredje fredag, så du får en lang weekend fri.

Ro, overblik, struktur og samarbejdsevner
I dette job er det meget din personlighed, det drejer sig om. Du skal have overblik og struktur på dit arbejde. Er et led i kæden forsinket, påvirker det resten, og det er dig, der skal bevare roen, få talt med de forskellige og få tingene til at ske. Det kræver, at du kan takle et problem metodisk og systematisk og stadig bevare overblikket, selv om der sker rigtig mange ting på samme tid. Som del af det skal du være rigtig god til at skabe relationer og samarbejde.

"Vi er et lille team, der arbejder meget selvstændigt med sammensætning af ruter mellem depoterne. Da godsmængden ikke er den samme hver dag, dirigerer vi bilerne hen, hvor behovet er. Vi sørger for, at materiellet er i orden, og vi sætter pris på et godt samarbejde mellem chauffører, depoter, værksteder og vognmænd." Rikke og Heidi, Linehaul Coordinators.

Derudover er nogle af dine vigtigste kvalifikationer:

  • Erfaring fra transportbranchen, – du forstår vigtigheden i, at pakkerne skal nå frem til tiden
  • Erfaring som chauffør eller kendskab til disponering
  • Teamplayer med en positiv og løsningsorienteret tilgang
  • Gode sprogkundskaber på dansk i både skrift og tale samt på engelsk, hvor det primært handler om mundtlig kommunikation

Vi tilbyder
Hos GLS prioriterer vi et åbent og inkluderende arbejdsmiljø, hvor der er plads til alle. Du vil være med til at skabe en fælles ansvarsfølelse i en virksomhed med høje ambitioner. Vi har en aktiv personaleforening, der arrangerer sociale aktiviteter på tværs af landet, og som inkluderer både dig og din familie. Vi har et stort fokus på kompetenceudvikling. Gennem vores interne GLS Academy får du mulighed for at deltage i kurser, der understøtter både din faglige og personlige udvikling.

Derudover tilbyder vi attraktive personalegoder, herunder sundhedsforsikring, pensionsordning og andre fordele, som sikrer en god balance mellem arbejdsliv og privatliv.

Skal du være vores nye kollega i Linehaul teamet?
Så søger du jobbet via "Ansøg knappen". Når du søger, skal du blot uploade dit motiverede CV og besvare de fem screeningsspørgsmål, der er en del af ansøgningsprocessen.

Ansøgningsfristen er d. 18. februar 2025 og ønsket opstart er d.1. april 2025. Vær venligst opmærksom på, at vi behandler ansøgningerne løbende.

GLS
6000 Kolding
Danmark

Sådan ansøger du

Har du spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte Lene Lindholm Christensen, Linehaul Manager på telefon: 25 24 10 86. Det vil også være Lene, som du vil referere til i hverdagen.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Søg job

Send til en kollega

0.097