23948sdkhjf
Del siden
Job

Handlekraftig kursussekretær søges til SIMAC

Er du klar til at spille en central rolle i planlægning og administration af kurser hos en af Danmarks førende maritime uddannelsesinstitutioner? Trives du med at arbejde med mennesker og kombinere service med struktur? Så er det nu, du har chancen for at blive en del af vores team!

Ansøgningsfrist
17. februar 2025
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark Syddanmark

Er du vores nye kollega?
Vi søger dig, der brænder for at kombinere administrative opgaver med god service og en professionel tilgang. Du er serviceminded og imødekommende og har en naturlig evne til at skabe gode relationer med både kunder og kolleger. Din arbejdsstil er systematisk og struktureret, og du har en skarp sans for detaljen, der sikrer høj kvalitet i dit arbejde.

Du har desuden en god forståelse for salg og ser muligheder for at udvikle og optimere både arbejdsprocesser og kundeoplevelser. Du er ikke bange for at tage ansvar, og du sætter dig hurtigt ind i nye opgaver og systemer. Samtidig bidrager du positivt til et godt samarbejde og et stærkt fællesskab på arbejdspladsen.

Hvis du har erfaring fra den maritime verden – enten fra en maritim virksomhed eller som sejlende – er det et plus, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du har lysten til at blive en del af vores team og brænder for opgaven. Ligeledes vægter vi kandidater med engelskkundskaber.

Dine opgaver
Som en vigtig del af vores kursusafdeling får du ansvar for en række alsidige opgaver:

  • Kundeadministration: Registrering og vedligeholdelse af kundedatabaser.
  • Fakturering: Udarbejdelse af fakturagrundlag.
  • Koordination: Planlægning og håndtering af kursusforløb, herunder materialer og certifikater.
  • Samarbejde: Koordinering af kurser med kursuschefen.
  • Rapportering: Håndtering af ind- og afrapportering.
  • Lokalebooking: Administration af interne og eksterne aktiviteter.
  • Receptionsfunktion: Du vil dele nogle receptionsopgaver sammen med en kollega.

Er SIMAC din nye arbejdsplads?
På SIMAC har vi høje ambitioner – både i uddannelsen af fremtidens maritime arbejdskraft og i skabelsen af en arbejdsplads, hvor medarbejderne trives og udvikler sig. Vi stræber efter at være blandt Danmarks bedste arbejdspladser og tilbyder:

  • En inspirerende arbejdskultur med åbenhed, nysgerrighed og samarbejde i centrum.
  • Moderne faciliteter ved Svendborg Havn, med en fantastisk udsigt og innovativt miljø.
  • Engagerede kollegaer, der hver dag gør en forskel for vores studerende og kursister.

Hvad tilbyder vi dig?
Vi tilbyder dig en spændende og alsidig hverdag i vores kursusafdeling, hvor du bliver en del af et lille, dedikeret team med tæt samarbejde og stor indflydelse på opgaverne. Du vil få en central rolle i administrationen og planlægningen af vores kurser, og samtidig bliver du en del af SIMACs samlede administration, der arbejder målrettet på at understøtte og udvikle vores kerneopgave: at undervise og inspirere vores studerende og kursister.

Hos os vil du opleve en arbejdsplads, hvor vi vægter fleksibilitet højt – både i forhold til arbejdstid og muligheden for hjemmearbejde. Vi lægger stor vægt på trivsel og et godt arbejdsmiljø, hvor en uformel omgangstone og godt humør er en naturlig del af hverdagen.

Derudover prioriterer vi fællesskabet på tværs af organisationen højt, blandt andet gennem forskellige sociale aktiviteter i løbet af året.

Praktiske oplysninger

  • Ansættelse sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige Område (OAO), samt Organisationsaftale for Kontorfunktionærer m.fl. (HK).
  • Tiltrædelse: Den 1. april 2025.
  • Ansøgningsfrist: Den 17. februar 2025, kl. 12.00 via vores hjemmeside: simac.dk/job
  • Samtaler: Første samtale forventes afholdt 20. februar 2025, og anden samtale 24. februar 2025.
  • Ved ansættelse på SIMAC vil der blive indhentet referencer.
  • Ansættelsen er på fuld tid.

SIMAC ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

SIMAC
Nordre Havnevej 4
5700 Svendborg
Syddanmark
Danmark

Sådan ansøger du

Vil du vide mere?

Kontakt leder af kursusafdelingen Jeppe Sylvest Carstensen på tlf. 7221 5528 eller e-mail jca@simac.dk.

Søg job

Send til en kollega

0.08