Servicetekniker, Nordvestjylland (optimalt Skive, Holstebro eller nordligere)
Vi har travlt! Derfor søger vi en servicetekniker til Jylland, optimalt i det nordlige Vestjylland, men lad os høre fra dig! Opstart efter aftale.
Som servicetekniker hos Stenhøj, er du ansvarlig for kunderne i samarbejde med dine dygtige kolleger. Dine primære opgaver er at servicere- og reparere lifte og kompressorer. Ved at give kunden en god service og kvalitet, bliver du en troværdig reparatør for kunderne. Du arbejder selvstændigt, og ud fra data på udstyret hos kunderne, planlægger du selv din hverdag. Du rapporterer dit arbejde via IT, og bruger dertil både PC, tablet og telefon, ligesom en godt udstyret værkstedsvogn bliver din daglige partner.
Vores serviceafdeling består af mere end 36 teknikere fordelt på vores autodivision og trykluft/industri.
Du kører til daglig ud fra din bopæl til kunderne, og er fleksibel Ift. til arbejdstid og sted.
Dine primære arbejdsopgaver bliver at:
· Servicere og reparere lifte, kompressorer og lign. Har du erfaring med dækmaskiner, ADAS udstyr eller andet moderne værkstedsudstyr er det bare et plus
· Varetage serviceopgaver i forbindelse med forebyggende og tilkaldt service
· Opstilling og indkøring af Stenhøjs produkter
· Rådgive kunderne i forbindelse med valg af udstyr og serviceløsninger
· Instruktion og oplæring i anvendelsen af produkterne samt afhjælpe tekniske supportspørgsmål
· Planlægge og optimere servicearbejdet i tæt dialog og samspil med serviceorganisationen
· Løse serviceopgaverne sammen med et kompetent og erfarent team, hvor nøgleordene er kundetilfredshed, handlekraft, synlighed og nærvær
· Sikre rådgivning og mersalg af Stenhøjs produkter
Den ideelle kandidat kendetegnes ved:
· Gerne branchekendskab
· Gerne have erfaring med service og reparation af lifte
· Gerne have erfaring med service og reparation af trykluftanlæg
· Bopæl i området.
· Have en håndværksmæssig uddannelse indenfor smed, mekaniker, VVS eller lignende.
· Have flair for elektronik og el
· Have minimum 3 års erfaring som montør fra en tilsvarende stilling, hvor produkternes kompleksitet kan sammenlignes direkte med Stenhøjs produkter
· Erfaring og kendskab til el-diagrammer og fejlsøgning
· Have arbejdet med kvalitetsprodukter og selv sætter en ære i at levere kvalitetsservice til tiden
· Trives med selvstændighed og frihed under ansvar, samtidig med at du gerne søger viden og kompetencer på tværs af organisationen
· Være kundeorienteret og kunne tale med forskellige persontyper og sikre at kunderne oplever god service og rådgivning
· Arbejde struktureret og som en naturlig del heraf anvende de relevante IT-systemer
· Kan du engelsk i skrift og tale er det bestemt et plus
Hvad kan vi tilbyde?
· Oplæring i Danmarks bedste produkter
· Frihed, du kører selv i din egen servicevogn, og har dit eget primære område
· Indgå i Danmarks største serviceteam
· Attraktiv pensionsordning
· God personaleforening
· Løn efter kvalifikationer
Du tilbydes et spændende og alsidigt job, i en virksomhed i vækst. Du får gode og dygtige kollegaer i et uformelt og afslappet arbejdsmiljø, hvor du har rig mulighed for at sætte dit eget præg på stillingen.
Sådan søger du:
Send en kort ansøgning og dit CV til servicechef Jan Ankersen på mail: jan@stenhoj.dk - mrk. "Servicetekniker"
For yderligere information om stillingen, kan du kontakte Jan på mobil 26 34 14 25.
Ansættelse snarest muligt. Vi indkalder løbende til samtale, så send din ansøgning hurtigst muligt.
Om virksomheden:
Stenhøj er en førende specialist inden for totalløsninger af værkstedsindretninger og servicering. Stenhøj tilbyder en bred portefølje af kvalitetsbrands samt rådgivning om indretning og optimering af danske værksteder. Virksomheden har eksisteret siden 1917 og beskæftiger i dag omkring 80 ansatte. Med base i Barrit i Østjylland sælger og servicerer vi produkter fra Stenhøj. Stenhøj, også kaldet Nexion Northern Europe, er en del af Nexion Group, en international koncern og global markedsleder inden for flere store brands til værksteder.
Læs mere om Stenhøj på www.stenhoj.dk