23948sdkhjf
Del siden
Job

Key Account Manager

Brænder du for drive vækst og bygge partnerskaber, og motiveres du af at udvikle din kundeportefølje i et konkurrencepræget marked?

Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark Sjælland

Så skal du overveje at blive en del af salgsteamet hos Continental Dæk Danmark, hvor du får mulighed for at optimere salget af tyske kvalitetsprodukter i et spændende marked og samtidig styrke dine egne salgskompetencer i en markedsledende organisation.

Om virksomheden
Continental Dæk Danmark er en af markedets førende leverandører af dækløsninger. Afsætningskanalerne er mangeartede og omfatter bl.a. salg til reservedelsgrossister, dækcentre og autoforhandlere – samt markedsføring rettet mod slutbrugerne i samarbejde med kunderne for at skabe vækst og opmærksomhed omkring både brand og produkter.

Om stillingen
Continental Dæk Danmark søger en Key Account Manager til at varetage salgsansvaret for nogle af Continental Dæk Danmarks vigtigste kunder i hele landet. Du får til opgave at udvikle relationer og partnerskaber med eksisterende kunder samt at koordinere og planlægge salgsindsatser i tæt samarbejde med kollegaer i både salg, marketing og logistik. Det samlede KAM-ansvar deler du med to KAM-kollegaer.

Som Key Account Manager får du ikke et direkte personaleansvar, men du får et ledelsesansvar i forhold til at drive dit salg og være kundernes ”point of contact”, når der skal forhandles og aftales fremtidige indsatser. Det forudsætter et godt overblik og en naturlig lyst til at stå forrest - uanset om det er i kundeforhandlinger, på messer eller som intern bidragyder i konceptudvikling.

Du får rig mulighed for at benytte dine eksisterende kompetencer inden for salg og samtidig videreudvikle din værktøjskasse gennem individuelle salgstræningsforløb. I tæt samarbejde med marketingafdelingen får du indsigt i et komplekst marked og de unikke muligheder, der ligger i begavet optimering af salget sammen med dine kunder.

Dine daglige opgaver vil bl.a. bestå af:

  • Mødeafholdelse med både eksisterende og potentielle kunder
  • Forhandling og indgåelse af kontrakter
  • Planlægning, opfølgning og rapportering på dine salgsindsatser
  • Segmentering, prioritering og målretning af kommende salgsindsatser i samarbejde med marketingafdelingen
  • Udarbejdelse af markeds- og kundeanalyser samt salgsforecasts

Din profil
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse, f.eks. HD, biløkonom, cand.merc. eller lignende, samt nogle års erfaring med professionelt B2B(2C) salg i en større organisation.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med bilbranchen eller på anden vis interesse og indsigt i branchens struktur, rammevilkår og tendenser.

Som person er du selvdrevet, vedholdende og motiveret af at skabe resultater sammen med dine kollegaer og dyrke professionelle relationer. Du er analytisk og struktureret i din arbejdstilgang, og din evne til at planlægge din egen hverdag skaber grundlaget for dine resultater. Dit engagement smitter positivt af på både interne og eksterne relationer, og du er dygtig til at få dine budskaber igennem.

Du er en rutineret IT-bruger, og du behersker dansk og engelsk i både skrift og tale.

Arbejdssted: Banemarksvej 50E, 2605 Brøndby.

Ansøgning
KAR+CO håndterer rekrutteringsprocessen på vegne af Continental Dæk Danmark. Hvis du finder stillingen interessant, så send os dit CV og ansøgning ved at klikke på knappen ”Søg stillingen”.

Med henvisning til GDPR-lovgivningen modtager vi udelukkende CV’er via ansøgningsfunktionen og ikke direkte via e-mail.

Continental
Banemarksvej 50E
2605 Brøndby
Sjælland
Danmark

Sådan ansøger du

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Partner i KAR+CO, Christian Bramming, på telefon 22151678.

Ansøgninger behandles løbende, og vi forventer at afholde de første samtaler medio/ultimo februar.

Søg job

Send til en kollega

0.081