Hvorfor de seje har noget at lære os

Som rekrutteringsekspert kan det være fristende at tro, man har styr på det hele. Man kender processerne, har analyseret tusindvis af CV’er, og ved, hvordan man vurderer talent. Men hvad nu, hvis man i sin faglige selvsikkerhed går glip af noget vigtigt? Noget nyt? Noget, der foregår uden for “ansætterens verden”?

Svaret kan være at sætte sig bagerst i bussen. Ikke for at trække sig væk – men for at lytte. For det er dér, de seje sidder. Ikke nødvendigvis de mest højtråbende, men dem med fingeren på pulsen, dem der tør tænke anderledes, og dem der allerede har indflydelse – bare ikke nødvendigvis på rekrutteringsprocesser endnu.

Lyt, før du leder

Ledelse handler ikke kun om at pege retning – det handler også om at forstå, hvilken retning der giver mening. Mange rekrutteringsansvarlige og HR-ledere kommer til at agere ud fra gamle modeller og kendte rammer, og glemmer at stille spørgsmålet: Er det stadig dét her, der virker i dag?

Ved at sætte sig bagerst i bussen – fysisk, mentalt eller socialt – kan man få adgang til nye perspektiver. Hvad siger de unge stemmer? Hvad optager kandidaterne i dag? Hvad rører sig i de kreative miljøer, blandt freelancere, i startup-verdenen?

DNMH’s medie Vigeur.dk har i flere artikler givet plads til netop disse stemmer – og dét er ikke tilfældigt. For fremtidens talenter tænker ikke nødvendigvis i jobtitler, men i formål, fleksibilitet og udviklingsmuligheder. Det er en virkelighed, man som rekrutteringsprofessionel ikke må ignorere.

Sårbarhed er en styrke

Det kræver mod at sætte sig blandt dem, man ikke umiddelbart forstår. Det kræver endnu mere at lytte uden straks at forsøge at oversætte deres sprog til sit eget. Men her ligger nøglen til udvikling.

Når man sætter sig bagest, signalerer man: “Jeg er ikke her for at dominere – jeg er her for at lære.” Det skaber respekt, tillid og åbner for ærlige samtaler. Og i en verden, hvor employer branding i stigende grad handler om autenticitet og fælles værdier, er det guld værd.

For hvad er mere autentisk end en ansættelsesansvarlig, der ikke blot fortæller, hvordan kulturen er – men som viser det ved at være nysgerrig og villig til at forstå andre måder at tænke arbejde og arbejdsliv på?

Drop egoet – og vind fremtiden

Rekruttering er ikke længere bare et spørgsmål om at finde den “rigtige” kandidat. Det handler i lige så høj grad om, hvordan man selv som virksomhed bliver valgt til. Og den magtbalance tipper hurtigt til fordel for dem, der forstår at lytte og engagere sig i fællesskaber.

Mange af dem, man gerne vil rekruttere i dag, er vant til at blive hørt. De er født ind i sociale medier, fællesskaber og netværk. De forventer dialog, ikke monolog. Derfor kan det være ekstremt værdifuldt at træde ud af sin rolle som ekspert og i stedet være medspiller.

Og netop her kommer værdien af at sætte sig bagest i bussen tydeligt frem. For når man ikke nødvendigvis skal styre retningen, men blot lytte til, hvad andre ser på vejen, kan man opdage nye veje. Nye behov. Nye måder at tænke ansættelser, teams og kultur på.

Det handler ikke om at være mindre – men om at være mere nysgerrig

At sætte sig bagerst er ikke et tegn på svaghed. Det er et bevidst valg om at give plads – og om at hente ny viden, inspiration og perspektiv, som man ikke finder i traditionelle rekrutteringsbøger.

Det er i mødet med det ukendte, at de stærkeste idéer opstår. Og det er i den stille lytning, at de klogeste beslutninger bliver truffet.

Så næste gang du sidder til et netværksmøde, en konference eller et teammøde – prøv at sætte dig bagerst. Lyt til dem, der ikke har magten – endnu. Og husk, at ansætterens verden kun er én af mange, der former fremtidens arbejdsliv.