Fakta om udbudet
Bestilling af materiale
http://eu.eu-supply.com/app/rfq/rwlentrance_s.asp?PID=329967&B=KA
Udbyder
Region Sjælland
Opdateringer
Ambulancekøretøjer, specialambulancekøretøjer og køretøjer til liggende patienttransport
Region Sjælland
Udbudsbekendtgørelse
Varer
Del I: Ordregivende myndighed
CVR-nummer: 29190658
Postadresse: Alleen 15
By: Sorø
NUTS-kode: DK02 Sjælland
Postnummer: 4180
Land: Danmark
Kontaktperson: Julie Gerberg Carlsen
E-mail: jujg@poulschmith.dk
Telefon: +45 61245146
Internetadresse(r):
Overordnet internetadresse: http://www.regionsjaelland.dk
CVR-nummer: 29190925
Postadresse: Skottenborg 26
By: Viborg
NUTS-kode: DK04 Midtjylland
Postnummer: 8800
Land: Danmark
Kontaktperson: Julie Gerberg Carlsen
E-mail: jujg@poulschmith.dk
Telefon: +45 61245146
Internetadresse(r):
Overordnet internetadresse: https://www.rm.dk
CVR-nummer: 29190941
Postadresse: Niels Bohrs vej 30
By: Aalborg
NUTS-kode: DK05 Nordjylland
Postnummer: 9220
Land: Danmark
Kontaktperson: Julie Gerberg Carlsen
E-mail: jujg@poulschmith.dk
Telefon: +45 61245146
Internetadresse(r):
Overordnet internetadresse: https://rn.dk
CVR-nummer: 29190623
Postadresse: Kongens Vænge 2
By: Hillerød
NUTS-kode: DK01 Hovedstaden
Postnummer: 3400
Land: Danmark
Kontaktperson: Julie Gerberg Carlsen
E-mail: jujg@poulschmith.dk
Telefon: +45 61245146
Internetadresse(r):
Overordnet internetadresse: https://www.regionh.dk
Del II: Genstand
Ambulancekøretøjer, specialambulancekøretøjer og køretøjer til liggende patienttransport
Dette udbud vedrører en rammeaftale om anskaffelse af ambulancekøretøjer, specialambulancekøretøjer og køretøjer til liggende patienttransport. Region Sjælland indgår ikke rammeaftale på de øvrige regioners vegne. Region Midtjylland, Region Nordjylland og Region Hovedstaden indgår rammeaftaler på egen hånd ved at udnytte optionen. Rammeaftalen løber i 4 år, dog skal køretøjerne leveres med en service- garantireparationsaftale i år 1 og 2 efter levering samt med option på udvidet serviceaftale i op til 4 år efter levering af køretøjet.
Udbuddet vedrører indkøb af ambulancekøretøjer, specialambulancekøretøjer og køretøjer til liggende patienttransport, da Region Sjælland skal hjemtage 50 % af ambulancekørslen pr. 1. februar 2024. Derfor skal der indkøbes ambulancer, specialambulancer og liggende sygetransportkøretøjer til at indfri de politiske mål til Akutberedskabet. Der er tale om et udbud med forhandling, der omhandler rammeaftale vedrørende indkøb af køretøjer gældende i 4 år. Region Sjælland har en initialbestilling af køretøjer, som forventes at skulle leveres senest 1. november 2023, bestående af:
- 39 ambulancekøretøjer
- 2 specialambulancekøretøjer
- 14 køretøjer til liggende patienttransport.
Udover initialbestillingen kan både Region Sjælland, og de øvrige regioner omfattet af udbuddet, indkøbe køretøjer i 4 år fra indgåelse af rammeaftalen med Region Sjælland til udskiftning af køretøjer i vognparken, som følge af skader eller øget behov.
Rammeaftalen omfatter en service- og garantireparationsaftale i år 1 og 2 efter levering af alle køretøjer (dog maksimalt 200.000 kilometer) , samt option på en udvidelse af serviceaftalen i år 3 og 4 efter levering eller fra 200.000 kilometer og op til 400.000 kilometer (afhængig af hvad der kommer først). Derudover har Ordregiver mulighed for at tilkøbe reparationsydelser, der ikke er omfattet af service- og garantireparationsaftalen.
Køretøjerne skal i al væsentlighed opfylde DS/EN 1789:2020 eller tilsvarende. Leverandøren skal forestå både indkøb af chassis samt opbygning af køretøjerne i overensstemmelse med de anførte krav i Rammeaftalen.
Begrænsning af ansøgere, der opfordres til at afgive tilbud, sker efter en vurdering af, hvilke ansøgere der har dokumenteret de mest relevante leverancer, jf. punkt III.1.3), af de ydelser, som rammeaftalen omfatter, jf. beskrivelsen i punkt II.1.4) og II.2.4).
Vurderingen af leverancernes (referencernes) relevans foretages på baggrund af den erfaring med levering af sammenlignelige ydelser, som leverancen (referencen) dokumenterer, jf. beskrivelsen i punkt II.1.4) og II.2.4).
Ved vurderingen af, hvilke ansøgere der har dokumenteret de mest relevante leverancer af sammenlignelige ydelser, vurderes det i hvor høj grad referencerne tilsammen dokumenterer relevant erfaring med at levere de konkret efterspurgte ydelser. I vurderingen vil det blive tillagt særlig vægt, hvis referencerne dokumenterer erfaring med:
- Levering af chassis og efterfølgende opbygning af køretøjer (ambulancer, specialambulancer og/eller liggende patienttransport) efter kundens specifikke anvisninger
- Certificering af køretøjer og opbygning efter DS/EN 1789:2020 eller tilsvarende
- Service og reparation af en vognpark, herunder minimering af nedetid for hvert køretøj
Region Midtjylland, Region Nordjylland og Region Hovedstaden har option på at indgå rammeaftalen på egen hånd.
Udbuddet omfatter option på følgende tilkøb:
— Option på udvidet serviceaftaleservice i år 3 og 4 fra Leverancen eller fra 200.000 kilometer og op til 400.000 kilometer (afhængig af hvad der kommer først)
— Option på supplerende udrykningshorn, som er særlig anvendeligt i vejkryds og ved tæt trafik. Fx "Howler", "Rumbler", tryk-luftsdrevet "Martin-horn" eller tilsvarende.
— Option sideforskydeligt båreleje
— Option på køleskab/køleskuffe
I relation til punkt II.1.5) og II.2.6) er dette Rammeaftalens samlede anslåede værdi. Rammeaftalens anslåede og maksimale værdi af de ydelser der kan leveres i henhold til rammeaftalen er anført nærmere i udbudsbetingelserne. Tilbudsgiver gøres særligt opmærksom på, at tilbudsgiver er bundet af de tilbudte priser, uanset hvilken omsætning, der konkret opnås under rammeaftalen.
Del III: Juridiske, økonomiske, finansielle og tekniske oplysninger
Ansøger skal indgive det fælles europæiske udbudsdokument (herefter ESPD) med angivelse af følgende oplysninger:
Ansøgers samlede årsomsætning i hvert af de tre seneste disponible regnskabsår.
Baserer ansøger sig på andre enheders økonomiske og finansielle formåen i relation til opfyldelse af minimumskrav til egnethed, jf. nedenfor, kræver ordregiver, at ansøger og de pågældende enheder hæfter solidarisk for rammeaftalens gennemførelse.
ESPD fungerer som et foreløbigt bevis for, at ansøger opfylder minimumskrav til egnethed i relation til økonomisk og finansiel kapacitet.
Inden tildelingsbeslutningen skal den tilbudsgiver, som ordregiver har til hensigt at tildele rammeaftalen til, fremlægge dokumentation for, at oplysningerne i ESPD er korrekte.
Når ordregiver forlanger det, skal der fremlægges følgende dokumentation for økonomisk og finansiel kapacitet:
Uddrag af årsrapporter/årsregnskaber eller revisorpåtegnet erklæring om virksomhedens samlede omsætning i hvert af de tre seneste disponible årsrapporter/årsregnskaber, afhængig af hvornår virksomheden blev etableret eller startede sin virksomhed, hvis tallene for denne omsætning foreligger. Ved en sammenslutning af virksomheder (f.eks. et konsortium) skal oplysningerne i de tre seneste disponible årsrapporter/årsregnskaber afgives for hver af de deltagende virksomheder i sammenslutningen. Baserer virksomheden sig på andre enheders økonomiske og finansielle formåen (f.eks. et moder-, søsterselskab eller en underleverandør), skal oplysningerne ligeledes afgives for disse enheder.
Som minimumskrav kræves en samlet årlig omsætning på mindst DKK 25 mio. i hvert af de tre seneste disponible årsrapporter/årsregnskaber. Såfremt ansøgeren baserer sig på andre enheders formåen, beregnes omsætningen som ansøgerens og disse andre enheders samlede omsætning i hvert af de tre seneste disponible årsrapporter/årsregnskaber. Ved en sammenslutning af virksomheder (f.eks. et konsortium) beregnes omsætningen som virksomhedernes samlede omsætning i hvert af de tre seneste disponible årsrapporter/årsregnskaber. Oplysningerne angives i ESPD afsnit IV.B.
Ansøger skal indgive ESPD med angivelse af følgende oplysninger:
En liste over de op til 5 betydeligste leveringer af sammenlignelige varer, jf. punkt II.1.4) og II.2.4), som ansøger har udført inden ansøgningsfristen.
Kun referencer, der vedrører ydelser, som er leveret på ansøgningstidspunktet, vil blive tillagt betydning ved vurdering af, hvilke ansøgere der har dokumenteret de mest relevante leverancer, jf. punkt II.2.9). Hvis der er tale om en igangværende opgave, er det således alene den del af leverancen af ydelserne, der allerede er leveret på ansøgningstidspunktet, som vil indgå i vurderingen af referencen.
Hver reference bedes indeholde en kort beskrivelse af den udførte leverance. Beskrivelsen af leverancen (referencen) bør indeholde en klar beskrivelse af, hvilke af de under punkt II.1.4) og II.2.4), anførte ydelser, leverancen vedrørte, samt ansøgers rolle(r) i udførelsen af leverancen. Endvidere bedes referencen indeholde den økonomiske værdi af leverancen (beløb), dato for leverancen samt navn på kunden (modtager).
Ved angivelse af dato for leverancen bedes ansøger angive datoen for leverancens påbegyndelse og afslutning. Er dette ikke muligt, f.eks. fordi opgaverne er udført løbende i henhold til en rammeaftale, bedes ansøger i beskrivelsen af leverancen angive, hvordan datoen er angivet.
Der kan maksimalt angives 5 referencer, uanset om ansøger er en enkelt virksomhed, om ansøger baserer sig på andre enheders tekniske formåen, eller om der er tale om en sammenslutning af virksomheder (f.eks. et konsortium). Angives flere end 5 referencer, vil alene de første 5 referencer indgå i vurderingen.
ESPD fungerer som et foreløbigt bevis for, hvordan ansøger opfylder udvælgelseskriteriet, jf. punkt II.2.9).
Inden tildelingsbeslutningen skal den tilbudsgiver, som ordregiver har til hensigt at tildele rammeaftalen til, fremlægge dokumentation for, at oplysningerne i ESPD er korrekte.
Ansøger vil ikke blive afkrævet yderligere dokumentation for teknisk og faglig kapacitet. Dog forbeholder ordregiver sig ret til at kontakte ansøger eller den i referencen angivne kunde med henblik på at få attesteret oplysningerne om referencen, herunder de for referencen angivne tidspunkter.
Der stilles i rammeaftalen krav om, at leverandørens ydelser skal leveres med respekt for nationale og internationale love og regler vedrørende menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption.
Der stilles i kontrakten forskellige krav til mærkning af produkter samt til miljø og indholdsstoffer.
Rammeaftalen stiller krav om overholdelse af persondatalovgivning, såfremt leverandøren skal behandle personoplysninger på Ordregivers vegne.
Såfremt rammeaftalen tildeles en sammenslutning af virksomheder (f.eks. et konsortium), skal deltagerne i sammenslutningen påtage sig solidarisk hæftelse og udpege en fælles befuldmægtiget.
Der gøres opmærksom på, at der kan være krav om tilladelse efter investeringsscreeningsloven. Se nærmere i udbudsbetingelserne.
Del IV: Procedure
Del VI: Supplerende oplysninger
Se udbudsbetingelserne hvis ansøger oplever problemer med det elektroniske system.
Såfremt ansøgningen indeholder flere udgaver (versioner) af det samme dokument, vil den seneste uploadede udgave være den gældende.
Al kommunikation i forbindelse med udbudsproceduren skal ske via det elektroniske udbudssystem. Spørgsmål skal stilles senest den 16. maj 2022 for så vidt angår prækvalifikationsfasen. Spørgsmål stillet efter denne dato vil blive besvaret, såfremt de er modtaget så betids, at ordregiver kan nå at fremskaffe de nødvendige oplysninger og meddele svarene senest seks dage inden ansøgningsfristens udløb. Spørgsmål, der modtages senere end seks dage før fristens udløb, kan ikke forventes besvaret, medmindre fristen samtidig udskydes.
-o0o-
Ansøger skal som sin ansøgning indgive et ESPD som et foreløbigt bevis for de i udbudslovens § 148, stk. 1, nr. 1-3, nævnte forhold. Det er ikke nødvendigt for Ansøger at underskrive sit ESPD-dokument. Ved en sammenslutning af virksomheder (f.eks. et konsortium), skal der indgives et særskilt ESPD for hver af de deltagende økonomiske aktører. Såfremt Ansøger er en sammenslutning af virksomheder, skal hver deltagers ESPD-dokument være underskrevet af den pågældende deltager. Det er ikke nødvendigt for den ledende Ansøger, der indgiver ansøgningen, at underskrive sit ESPD-dokument. Såfremt ansøgeren baserer sig på andre enheders formåen, skal der indgives et ESPD for hver af de enheder, som denne baserer sig på, og ESPD-dokumentet skal være underskrevet af den støttende enhed.
Ansøgeren kan i dette udbud basere sig på andre aktørers tekniske- og/eller økonomiske kapacitet for at opfylde egnethedskravet, jf. pkt. III.1.2) og til brug for udvælgelsen, jf. pkt. II.2.9). Den/de aktør(er), der stiller sin tekniske- og/eller økonomiske kapacitet til rådighed for ansøgeren, skal underskrive en støtteerklæring. Skabelonen fremgår som bilag til udbudsbetingelserne.
Ansøgeren vil blive udelukket fra deltagelse i udbudsproceduren, hvis ansøgeren er omfattet af de i udbudslovens §§ 135 og 136 nævnte obligatoriske udelukkelsesgrunde, samt udelukkelsesgrundene anført i udbudslovens § 137, stk. 1, nr. 2, medmindre ansøger har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at denne er pålidelig i overensstemmelse med udbudslovens § 138.
Inden tildelingsbeslutningen skal den tilbudsgiver, som ordregiver har til hensigt at tildele rammeaftalen til, fremlægge dokumentation for de oplysninger, der er afgivet i ESPD i henhold til udbudslovens §§ 151-152, jf. § 153.
-o0o-
Forud for udbuddet er der gennemført en teknisk dialog. Relevant materiale herfra kan efter anmodning udleveres af Ordregiver.
Såfremt ordregiver ikke tildeler rammeaftalen på grundlag af det indledende tilbud, agter ordregiver at afholde ét forhandlingsmøde med hver tilbudsgiver. Udgangspunktet for møderne vil være en drøftelse af det indledende tilbud og eventuelle bemærkninger til udbudsmaterialet. Tilbudsgiverne får efter forhandlingsmøderne en passende frist til at afgive endeligt tilbud. Se yderligere i udbudsbetingelserne.
I relation til punkt II.2.9) bemærkes, at hver ansøger kun kan indgive én ansøgning om prækvalifikation. Såfremt samme juridiske enhed er del af eller på anden måde deltager i flere ansøgninger, f.eks. selv indgiver egen ansøgning, men samtidig indgår som underleverandør eller deltager i et konsortium, der ansøger, skal ansøger sikre, at samme juridiske enheds deltagelse ikke medfører mulighed for gensidigt at påvirke indholdet af de forskellige tilbudsgiveres tilbud. Ordregiver forbeholder sig ret til at anmode ansøgere om at godtgøre, at samme juridiske enheds deltagelse ikke medfører mulighed for gensidigt at påvirke indholdet af de forskelliges tilbud, herunder at der ikke følges en praksis, som kan true gennemsigtigheden og fordreje konkurrencen mellem de bydende.
Postadresse: Nævnenes Hus, Toldboden 2
By: Viborg
Postnummer: 8800
Land: Danmark
E-mail: klfu@naevneneshus.dk
Telefon: +45 72405600
Internetadresse: https://klfu.naevneneshus.dk/
I henhold til lov om Klagenævnet for Udbud m.v. (loven kan hentes på www.retsinformation.dk), gælder følgende frister for indgivelse af klage:
Klage over ikke at være blevet udvalgt skal være indgivet til Klagenævnet for Udbud inden 20 kalenderdage, jf. lovens § 7, stk. 1, fra dagen efter afsendelse af en underretning til de berørte ansøgere om, hvem der er blevet udvalgt, når underretningen er ledsaget af en begrundelse for beslutningen i overensstemmelse med lovens § 2, stk. 1, nr. 1, og udbudslovens § 171, stk. 2.
I andre situationer skal klage over udbud, jf. lovens § 7, stk. 2, være indgivet til Klagenævnet for Udbud inden:
1) 45 kalenderdage efter at ordregiveren har offentliggjort en bekendtgørelse i Den Europæiske Unions Tidende om, at ordregiveren har indgået en kontrakt. Fristen regnes fra dagen efter den dag, hvor bekendtgørelsen er blevet offentliggjort.
2) 30 kalenderdage regnet fra dagen efter den dag, hvor ordregiveren har underrettet de berørte tilbuds-givere om, at en kontrakt baseret på en rammeaftale med genåbning af konkurrencen eller et dynamisk indkøbssystem er indgået, hvis underretningen har angivet en begrundelse for beslutningen.
3) 6 måneder efter at ordregiveren har indgået en rammeaftale regnet fra dagen efter den dag, hvor ordregiveren har underrettet de berørte ansøgere og tilbudsgivere, jf. lovens § 2, stk. 2, og udbudslovens § 171, stk. 4.
4) 20 kalenderdage regnet fra dagen efter at ordregiveren har meddelt sin beslutning, jf. udbudslovens § 185, stk. 2.
Senest samtidig med at en klage indgives til Klagenævnet for Udbud, skal klageren skriftligt underrette ordregiveren om, at klage indgives til Klagenævnet for Udbud, og om hvorvidt klagen er indgivet i standstill-perioden, jf. lovens § 6, stk. 4. I tilfælde hvor klagen ikke er indgivet i standstill-perioden, skal klageren tillige angive, hvorvidt der begæres opsættende virkning af klagen, jf. lovens § 12, stk. 1.
Klagenævnet for Udbuds e-mailadresse er angivet i punkt VI.4.1).
Klagenævnet for Udbuds klagevejledning kan findes på https://naevneneshus.dk/start-din-klage/klagenaevnet-for-udbud/vejledning/
Postadresse: Carl Jacobsens Vej 35
By: Valby
Postnummer: 2500
Land: Danmark
E-mail: kfst@kfst.dk
Telefon: +45 41715000
Internetadresse: http://www.kfst.dk