Bjarne Krogh Jensen, bestyrelsesformand i Danske Fragtmænd. Foto: Danske Fragtmænd

I 2023 har Danske Fragtmænd stået over for betydelige udfordringer, som direkte har påvirket økonomien i Danmarks største transportnetværk. Både de enkelte fragtmænd og Danske Fragtmænd Holding A/S, der blandt andet står for driften af fragtcentralerne, er ramt på de økonomiske nøgletal. Det viser de årsrapporter, der i disse dage bliver afleveret til Erhvervsstyrelsen.

For Danske Fragtmænd Holding A/S er overskuddet faldet fra 66 millioner kroner til otte millioner kroner, mens selve driftsresultatet er direkte negativt: et underskud på 7,2 millioner kroner.

Danske Fragtmænd har ikke haft et negative driftsresultat i mange år, så det er en alvorlig situation, som forklares med krigen i Ukraine, eftervirkninger af Covid19, høj inflation, stigende renter og energikrise.

- Skal man opsummere 2023, er det er år, hvor samfundsaktiviteten er faldet, siger Danske Fragtmænd Holdings bestyrelsesformand, Bjarne Krogh Jensen. Foto: Thomas Dohn / Danske Fragtmænd

- Skal man opsummere det, er den generelle forklaring, at samfundsaktiviteten er faldet, fortæller Danske Fragtmænd Holdings bestyrelsesformand, Bjarne Krogh Jensen.

- Den usikre og uforudsigelige økonomiske atmosfære har bremset forbruget og investeringslysten både blandt virksomheder og private borgere. Det har betydet, at de transporterede mængder inden for stykgods har været faldende siden slutningen af 2022 og i hele 2023.

- Særligt de første tre til fem måneder af 2023 var vores omsætning presset, og selv om vi efterfølgende har arbejdet målrettet på at genoprette vores økonomiske position, har det været en udfordrende opgave. Årets negative resultat afspejler derfor de vanskelige markedsforhold, vi har stået over for, og den påvirkning de har haft på vores indtjening.

- Og når vi samtidig har masser af faste omkostninger, som er svære at tilpasse hurtigt, går det ud over vores økonomi. Endelig har vi også valgt at afholde nogle store afskrivninger i 2023. Det skal med i forståelsen af resultatet for året.

Ligesom alle andre transportvirksomheder har Danske Fragtmænd Holding et stort produktionsapparat med dyre bygninger og lastbiler. Foto: Aalborg Havn

Stort produktionsapparat

Ligesom alle andre transportvirksomheder har Danske Fragtmænd Holding et stort produktionsapparat med dyre bygninger og lastbiler.

- Hvad gør man i sådan en situation? Man forsøger at opretholde flowet i produktionsapparat, siger Bjarne Krogh Jensen. Man ser, om man kan bevare kadencen – og så bliver det hurtigt transportkøbernes marked, hvor de presser os på prisen.

Transportmagasinet: Kan man overhovedet gøre noget ved det?

- Det er to muligheder. Man kan vente på, at markedet vender. Det vil det gøre på et tidspunkt. Ellers kan man tilpasse kapaciteten til det lavere niveau. Det gør man, hvis der er udsigt til en længere krise.

- Men det er ikke sådan, at vi er i panik, tilføjer Bjarne Krogh Jensen. Vi har taget proaktive skridt til at styrke vores organisation og strategi. Ændringer i vores ledelse er implementeret for at fremme samarbejdet i den øverste ledelse og for at sikre, at vi er positioneret til at håndtere fremtidige udfordringer mere effektivt.

- Men hensyn til de finansielle risici arbejder vi løbende på at nedbringe vores kortfristede lån Bjarne Krogh Jensen

- Men hensyn til de finansielle risici arbejder vi løbende på at nedbringe vores kortfristede lån. Derudover har vi implementeret en klar finanspolitik og stram likviditetsstyring for at håndtere finansieringsbehovet under skiftende renteforhold.

- Dertil kommer, at vores salgsorganisation har fokus på at forhandle længerevarende kontrakter med vores kunder for at skabe forudsigelige indtægtsstrømme og reducere risikoen for pludselige tab af omsætning. Vi overvåger vores største kunder nøje for at opdage tidlige tegn på potentielle problemer eller ændringer i deres forretningsbehov.

Større stabilitet

Selvom 2023 har været en udfordrende periode, ser Bjarne Krogh Jensen med forventning frem til 2024 med håb om større stabilitet i økonomien og en genopretning af Danske Fragtmænd Holdings finansielle nøgletal.

- Vi vil fortsat arbejde hårdt på at optimere vores drift og øge vores konkurrenceevne for at sikre en sund fremtid for Danske Fragtmænd, siger han.

Transportmagasinet: Det er ikke kun Danske Fragtmænd Holding, der har det hårdt. Det har de enkelte Fragtmænd også. Går I ind og hjælper dem, hvis de har økonomiske problemer?

- Vi er et fællesskab, svarer Bjerne Krogh Jensen. Vi tilbyder landsdækkende distribution, så vi er utrolig sårbare, hvis vi lige pludselig har et område, der ikke bliver dækket. Vi er stærkest, når vi er der alle sammen. Det er en af vores forcer, at vi ikke har tomme huller i Danmarkskortet.

Flere fragtmænd er allerede i gang med omstillingen til elektriske lastbiler, blandt andet den fynske fragtmandsvirksomhed Peder Olsen & Søn. Foto: Jakob Bargmann

Grøn omstilling

Sammenhold og samarbejde er også nøgleordet for Danske Fragtmænd i den grønne omstilling, og hvor der er et politisk ønske om at køre flere transporter på elektriske lastbiler.

- Vi har vedtaget, at det er de lokale fragtmænd, der køber bilerne, mens Danske Fragtmænd Holding står for investering i ladeinfrastruktur og sørger for, at der kommer strøm ud på fragtcentralerne.

Transportmagasinet: Kan alle fragtcentraler forvente at få ladeinfrastruktur?

- Det er en styret proces, som skal tilpasses samtidig med at fragtmændene bestiller el-lastbiler. Vi sørger for, at den fornødne ladekapacitet er til rådighed dér, hvor der er brug for den, svarer Bjarne Krogh Jensen.

- Men det kommer til at tage tid. Den grønne omstilling sker ikke hen over natten. Vi er lige så stille i gang, og fragtmændene er også begyndt at købe et mindre antal biler, som bliver leveret i 2024 og 2025. Det bliver en proces, der lige så stille skal geares op, siger han.

Kunder efterspørger løsninger

Generelt har Danske Fragtmænd den holdning, at manglende omstilling kan betyde tab af markedsandele, da mange kunder efterspørger grønne transportløsninger. Da omstillingen er meget omkostningstung i transportbranchen, vil det øge produktionsomkostninger for Danske Fragtmænd.

- For at mindske den økonomiske belastning arbejder vi løbende på at etablere strategiske samarbejder med kunder om grøn omstilling. Vores kunder betaler et miljøtillæg på syv procent af fragtprisen, hvor en stor del er dedikeret til den grønne omstilling.

- I nogle områder har vi for eksempel udskiftet til HVO-diesel, som udleder langt mindre CO2 end traditionel diesel. Det er dog en knap ressource og væsentlig dyrere, hvorfor vi ikke kan udskifte det på alle vores lastbiler.

Et andet initiativ er elektriske lastbiler. Selv om de er væsentligt dyrere end traditionelle lastbiler, har fragtmændene tilsammen omkring 25 elektriske lastbiler på vej til levering i slutningen af 2024 og i 2025. Det er køretøjer, som er bestilt uden om den støttepulje, som politikerne har vedtaget, men som endnu ikke er udmøntet.

Danske Fragtmænd kommer overalt - både på landet og i byen. Foto: R. Hjortshøj / Danske Fragtmænd