Renten ventes at få endnu et nøk nedad
Der er lagt op til en rentenedsættelse for fjerde gang i år, når Den Europæiske Centralbank (ECB) torsdag holder møde.
Søren Kristensen, cheføkonom hos Sydbank, spår, at den tager et dyk på 0,25 procentpoint, så den ender på 3 procent ligeud.
Han kalder det en lille og normal nedsættelse, og det sker først og fremmest, fordi inflationen er faldet.
- Det gør, at man kan tillade sig at sætte renten ned, siger han.
ECB er centralbank for de lande, som bruger euro. Beslutningerne har dog også indflydelse herhjemme, da Danmark fører fastkurspolitik over for euroen.
Det betyder, at Nationalbanken stort set altid følger i hælene på ECB med en tilsvarende ændring af renterne hos bankernes bank.
Dermed får det ikke kun konsekvenser for realkreditlånene, som finansieres på de finansielle markeder, men også renterne i de danske banker.
ECB sænkede senest renten i oktober.
Fakta om renten
* Når Den Europæiske Centralbank ændrer renten, smitter det af på Danmark, da vi har fastkurspolitik for kronen i forhold til euroen.
* Nationalbanken følger oftest efter, da forskellen mellem renterne kan få kronen ud af det spænd, den skal være i over for euroen.
* Renteændringen drypper videre til befolkningen, da renten på bankkontoen er delvist styret af renten hos Nationalbanken.
* Det er dog i sidste ende den enkelte bank, som bestemmer kundens rente.
* Renteændringer har også betydning for boliglånene - særligt de variabelt forrentede realkreditlån.
* Det skyldes, at pengene til dem hentes på de internationale finansielle markeder, hvor investorer stiller dem til rådighed.
* De prøver at få det største afkast, og hvis renten bliver højere i eurozonen, bliver det mere attraktivt at flytte pengene derover.
* Renterne på de danske boliglån følger derfor med, så investorerne vil kaste penge i dem.
Kilder: ECB og Ritzau.
Samme hat
Jeppe Juul Borre, cheføkonom hos Arbejdernes Landsbank, har den samme økonomiske spåmandshat på og venter ligeledes et fald på 0,25 procentpoint.
- Man gør det, fordi der er kommet langt bedre styr på inflationen. Da den toppede, talte vi om en inflation på omkring 11 procent i eurozonen - vi lå på omkring 10 procent i Danmark. Her er inflationen kommet langt tættere på målsætningen på 2 procent, siger Jeppe Juul Borre.
Det har altså gjort døren "pivåben" for at sænke renten.
Han tilføjer, at det også handler om et "vækstbillede i Europa, der ikke ser for godt ud".
- Det er ikke prangende, og selv om ECB ikke har et direkte mandat på væksten, er det her med væksten med til at sende et signal om, at efterspørgslen ikke er kæmpestor, siger Jeppe Juul Borre.
Det er for så vidt både ventet og indregnet i markederne, at renten vil blive sænket torsdag.
Den ledende rente hos ECB gik fra det rekordlave niveau -0,5 procent i 2022 til rekordhøje 4 procent, som den var ved indgangen til 2024.
Siden er den blevet sænket tre gange til altså 3,25 procent før torsdagens møde.
2025 bliver spændene
Det spændende er, siger både Jeppe Juul Borre og Søren Kristensen, hvad der vil ske i 2025, og hvor mange gange "ECB vil trykke på knappen".
- De fleste forventer, at man bliver ved med at sænke renten frem mod sommeren i 2025, siger Søren Kristensen.
Jeppe Juul Borre siger, at det ikke er usandsynligt, at renten kan komme i underkanten af 2 procent.
- Der kan ligge 4-5 rentenedsættelser næste år, siger han.
Rentenedsættelserne vil kunne føles derude blandt dem, der har eller skal have et lån. Især dem med variabel rente er i sagens natur kraftigt påvirket.
Også dem med F-kort-lån, altså eksempelvis et F5-lån, står til at blive påvirket.
/ritzau/
