Speditør og rederi i retssag om aftale
En amerikansk speditør skal betale en million kroner i erstatning til et dansk rederi efter at have afvist en aftale i sidste øjeblik og samtidig antaget et andet rederi til at udføre søtransporten. Sø- og Handelsretten mente, at speditøren og rederiet havde indgået en bindende aftale, selvom visse forhold fortsat blev diskuteret mellem parterne.
Modelfoto/Colourbox.
Parterne var uenige om lastningen, fordi stabling kunne medføre en større risiko for skade på godset, men samtidig kunne være en billigere løsning.
Den 6. juni skrev speditøren, at udkastet til booking noten vedrørende transporten til Syrien så OK ud, men at den anden booking note skulle rettes.
Booking klar til underskrift…
Parterne fortsatte korrespondancen om stabling, og rederiet sendte et nyt udkast til booking note for den tyrkiske transport. Speditøren bemærkede hertil, at "Both b/ns are good per discussion now" og bad om formelle versioner af de to booking notes til underskrift og stempling.
Samtidig bad speditøren om at få endeligt svar på spørgsmålet om fragtrate og om stabling, herunder om godset skulle ombord på et eller to skibe.
Diskussionen om fragtrate og stabling samt om forventet ankomsttidspunkt fortsatte, efter at de originale booking notes var blevet fremsendt til underskrivelse.
… men ingen transport alligevel
Den 11. juni 2011 skrev speditøren i en mail, at de to "unfinalized" bookinger ikke kunne gennemføres på grund af uafklarede tekniske aspekter, og at speditørens kunde havde instrueret speditøren i ikke at fortsætte med det danske rederi. Et par dage efter kom det frem, at speditøren havde hyret et andet og billigere rederi til at udføre opgaven.
Herefter lagde det danske rederi sag an mod speditøren for at få sin tabte profit erstattet.
Sø- og Handelsretten: Indgået aftale misligholdt
Sø- og Handelsretten konkluderede på baggrund af parternes mailkorrespondance, at der var opnået enighed om vilkårene for transporten, herunder pris, fartøj og special terms. Vilkårene fremgik af det udkast til booking note, som speditøren havde sendt til rederiet den 6. juni 2011, og som speditøren havde angivet, at han var enig i.
Retten lagde vægt på de sagkyndige dommeres udtalelse om, at transportaftaler af denne slags sædvanligvis bliver indgået og gennemført, uden at der foreligger underskrevne aftaledokumenter, og at det er normalt, at tekniske spørgsmål først bliver endeligt afklaret, når transportaftalen er indgået.
Retten bemærkede desuden, at parternes løbende diskussioner om blandt andet stabling ikke førte til et andet grundlag for transporten end det, de var blevet enige om den 6. juni 2011. Parterne havde derfor indgået en bindende aftale.
Speditøren misligholdt aftalen ved at afvise den og ved at indgå en ny fragtaftale med en anden transportør, og han pådrog sig dermed et erstatningsansvar på næsten en millioner kroner til det danske rederi.
IUNO mener
Dommen illustrerer, at der kan være indgået en bindende aftale, selvom parterne er uenige om visse vilkår, og selvom dokumenterne ikke er underskrevet og stemplet.
Ifølge dansk ret er en aftale først bindende, når parterne er enige om alle væsentlige vilkår, og i den pågældende sag nåede retten frem til, at dette var tilfældet.
De sidste forhold i aftalen havde dermed ikke selvstændig betydning for aftalens indgåelse.
IUNO anbefaler, at man er opmærksom på, om aftaleparten har samme opfattelse af forhandlingernes status som én selv.
Selv ganske få vilkår - eller vilkår af praktisk karakter - kan have afgørende betydning for, om den ene part er interesseret i at indgå aftalen.
For at undgå at "blive fanget" af forhandlinger i sådanne tilfælde bør det fremhæves klart og tydeligt under forhandlingerne, at de pågældende vilkår er afgørende for aftalens indgåelse.
Dommen er anket til Østre Landsret, og vi vender tilbage, når landsretten har afsagt dom i sagen.
[Sø- og Handelsretten dom af 10. september 2014, sag S-17-11]
