23948sdkhjf

Lovindgreb mod lånechauffører

ATL og DI Transport protesterer mod stramning, der giver mindre vognmandsfirmaer mere bøvl.
Såkaldt "egne chauffører" skal i fremtiden være ansat i samme virksomhed, som godskørselstilladelsen er udstedt til.

Stramningen vedrørende udlån af chauffører er indeholdt i et kommende lovforslag fra transportminister Magnus Heunicke (S).

Desuden bliver chaufførvikarer omfattet at lovens regler om chaufføraflønning, der gælder al kørsel i dansk registrerede køretøjer på dansk område, uanset om den udføres som national kørsel eller som led i en international transport.

DI Transport og ATL protesterer på forhånd mod stramningerne, der fjerner muligheden for udlån af chauffører mellem virksomheder med dansk tilladelse.

Tilladelseshavere rammes
- Den eksisterende udlånsordning mellem to danske vognmænd med danske godskørselstilladelser lever op til godskørselslovens bestemmelser om aflønning på niveau med gældende overenskomst, understreger ATL’s branchedirektør Anne Windfeldt Trolle i en pressemeddelelse.

- Ordningen benyttes primært mellem datterselskaber i samme koncern, blandt vognmænd hvor for eksempel far og søn har hver deres vognmandsforretning eller mellem to naboforretninger.

De nye stramninger er en konsekvens finanslovforligets delaftale om indsats mod social dumping.

Lavere langtursløn lovligt
- International kørsel kan lovligt køres på vilkår, der er væsentligt ringere, end vi kender det i Danmark, bekræfter Magnus Heunicke i et svar til trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen (V).

- Sådan er reglerne, men der er ikke grund til nærmest at glæde sig over, at rumænske eller baltiske chauffører lovligt kan køre under dårlige vilkår og til meget ringe løn, fortsætter Magnus Heunicke.

Kristian Pihl Lorentzen har dermed opnået at få ret af ministeren.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11