23948sdkhjf

[ingen rubrik]

LA foreslår gratis brokørsel

Liberal Alliance sørger for en debat i folketingssalen om gratis passage af Storebæltsbroen. Ligestillings- og uddannelsesordfører Merete Riisager, som er valgt på Fyn, står som forslagsstiller, mens trafikordfører Villum Christensen fra Slagelse er medforslagsstiller på forslaget om afskaffelse af broafgiften. Pengene hentes ved bedre produktivitet i det offentlige og barbering af erhvervsstøtte.

Billigere gods til og fra øerne

Godstaksterne sænkes med gennemsnitlig 80 procent til/fra Bornholm, Samsø, Ære, Læsø og småøerne. Det har syv partier (alle bortset fra LA) aftalt som led i vækstpakken fra i sommer. Nedsættelsen gælder fra den 1. juni 2015.

Gæld for snerydning fjernes

Inden vinteren får Vejdirektoratet lettet sin gæld på 323 millioner kroner fra tidligere års snerydning og saltning. Trafikministeriet har gravet 257 millioner kroner frem, hvor hovedparten hentes i mindre udgifter på grund af projekters tidligere færdiggørelse. Ministeriet og Vejdirektoratet undersøger, hvordan vintertjenesten kan effektiviseres.

CO2-afgift for luftfart udskydes

Den vedtagne, men aldrig indførte CO2-afgift i luftfartsbranchen, udskydes på ny til og med 2016. Der er tale om et EU-direktiv, der er vedtaget som lov herhjemme. Derfor må klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen (R) bede Folketinget om at vedtage en lovændring, mens man venter på en global aftale i i den internationale luftfartsorganisation ICAO.

Afgift på vejhjælp fra juli 2015

Alle værksteder og andre virksomheder, der tilbyder vejhjælp, pålægges en skadesforsikringsafgift fra den 1. juli 2015. Afgiften er på 1,1 procent af forsikringspræmien og vil indbringe staten omkring 10 millioner kroner om året.

Udlænding i hver fjerde ulykke

Næsten hver fjerde lastbilchauffør (24,2 %), der var involveret i en trafikulykke i 2008-2013, havde udenlandsk statsborgerskab. Imidlertid kan det ikke konkluderes, om udlændinge er over- eller underrepræsenteret i forhold til antallet af kørte km, fordi Vejdirektoratet ikke har de nødvendige data.

Prøveskilte hos synsværksteder

SKAT overvejer en mere mekaniker- og bilistvenlig håndtering af løse prøveskilte, så de kan bestilles og udleveres hos synsvirksomheder, oplyser skatteminister Benny Engelbrecht (S) til Karsten Nonbo (V).
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063