Typegodkendelse skal - skal ikke?
I 1990erne kom EU-typegodkendelser af personbiler. Med direktiv 2007/46 er der kommet et regelsæt for lastbiler og varebiler, hvor man kan EU-godkende dem fra fabrikken. Det kaldes populært helbilsgodkendelse.
Når en vognmand for eksempel køber en Iveco Daily kassevogn hos en Iveco-forhandler, er den EU-typegodkendt fra Iveco-fabrikken i Italien. Der er udstedt et såkaldt COC-dokument til bilen. Dokumentet bruges til at registrere bilen herhjemme. Det er EU-direktivet 2007/46, der ligger til grund for EU-typegodkendelsen – populært kaldet en helbilsgodkendelse.
- Når en færdigopbygget bil er EU-typegodkendt kan vi importere den og sætte nummerplader på, uden at skulle tage den til syn, forklarer Jens Poulsen fra Iveco Nordic. Han er en af de personer, der har beskæftiget sig med disse godkendelser i flere år.
- De danske myndigheder kan ikke nægte at registrere bilen, fordi den overholder alle EU’s gældende krav og regler. Det er simpelt, enkelt og helt ifølge EU-reglerne. Det er den samme bil i alle EU-lande.
Komplet og ukomplet
Man taler om to typer af EU-typegodkendelser: Komplet og Ukomplet.
Komplet godkendelse er for eksempel en kassevogn eller en ladvogn, der er færdigbygget på fabrikken. Den overholder alle regler med lys, lygter, underkøringskofanger mm. Den er komplet. Det vil sige, der kan sættes nummerplader på uden syn.
Ukomplet godkendelse. Alle større lastbiler bliver næsten alle sammen leveret "ukomplet," fordi de skal forbi en opbygger for at bliver gjort færdige. Selve det rå køretøj er EU-godkendt og overholder EU’s krav om lys, lygter, bremser, underkøringskofanger mm. Godkendelsen er imidlertid "ukomplet," fordi der skal bygges noget på lastbilen, før den bliver en færdig lastbil.
Efterfølgende skal køretøjet til bilsyn.
Skal – skal ikke
Det, der diskuteres i branchen for tiden, er, om man som opbygger skal have en EU-typegodkendelse af sine færdigopbyggede biler eller ej. EU-direktivet giver mulighed for det.
Hvis man bygger mange ens biler, vil det kunne betale sig. Firmaer, som netop laver mange ens opbygninger på ens biler, vil kunne få en fordel ud af disse helbilsgodkendelser.
Det kræver, at de investerer i nogle kvalitetsstyringssystemer, så de kan garantere, at køretøjerne laves ens hver gang, og derefter får EU-godkendt deres opbygning.
De danske myndigheder har besluttet ikke at udstede EU-typegodkendelser, så man skal have det gjort i et andet EU-land, for eksempel Sverige eller Tyskland.
Fordele for opbyggeren
En EU-godkendelse kan give opbyggeren en fordel, vurderer Jens Poulsen.
- Man vil kunne sælge og markedsføre sin bil i hele Europa uden syn. Man tager for eksempel en af vores biler, som allerede har en EU-godkendelse. Så får man lavet en færdiggodkendelse af sin del af opbygningen – og så vil man kunne sælge køretøjet i hele Europa, uden at den skal synes i hvert land. Det sparer tid og penge
- Det giver ingen mening med en helbilsgodkendelse, hvis man laver mange individuelle opbygninger, der er tilpasset kundernes krav. Det skal være ens køretøjer i større serier. Dem har vi bare ikke så mange af i Danmark.
Endnu har ingen danske opbyggere søgt om en EU-typegodkendelse, men flere har vist interesse for det. Ifølge Jens Poulsen har en svensk opbygger, Ydra Skab, gjort det. De sælger mange ens opbygninger i Sverige og Norge.
Hægtet af udviklingen
Det har det seneste år været en heftig debat herhjemme om nødvendigheden af at indføre EU-typegodkendelserne.
- Jeg har talt med flere opbyggere, som er bekymrede for at blive hægtet af udviklingen, hvis de ikke investerer i disse typegodkendelser; men så længe opbyggerne koncentrere sig om det danske marked, tror jeg ikke, de får problemer.
- Jeg er overbevist om, at danske vognmænd i mange år fremover stadig vil have biler på samme måde, som de får i dag. De vil have specielle opbygninger, der opfylder deres krav om fleksibilitet. De vil ikke have standard godkendte køretøjer.
Daily med alulad
Jens Poulsen nævner et typisk eksempel fra egne rækker.
- Vi kan levere en Iveco Daily med et ganske fint aluminiumslad bygger på vores fabrik i Italien. Den har fabrikken fået EU-typegodkendt. Vi kan tage den hjem, sælge den og sætte nummerplader på uden at gå til syn. Den kan sagtens konkurrere med det, der sælges i Danmark i dag; men der er ikke mange vognmænd, der vil have den. I Danmark efterspørger vognmændene et lad med galvaniserede hjørner og træbund, som er dyrere end den, vi kan få hjem standard-godkendt fra fabrikken.
- Det er et glimrende eksempel på, at kunderne ikke efterspørger det, der er EU-typegodkendt. De efterspørger det, de er vant til at få.
Kan ikke nægte
Transportmagasinet: Kan de danske myndigheder ikke forlange at få et færdigopbygget køretøj til syn, som har en EU-godkendelse?
- Nej, det kan de i princippet ikke, svarer Jens Poulsen. Hvis bilen er EU-godkendt, kan man indregistrere bilen i det pågældende land. Myndighederne må ikke nægte en registrering.
- Myndighederne kan stille krav om yderligere eller speciel dokumentation. Det har man gjort i Danmark tidligere, hvor Trafikstyrelsen ville have, at der skulle være danske typegodkendelser på bilerne. Man ville altså have et andet dokument på den samme bil, men man kan ikke nægte at registrere den.
- Derfor vil en svensk opbygger, der har en EU-typegodkendelse, kunne love en dansk kunde, at han kan komme på nummerplader i Danmark uden problemer.
Historien om 2007/46
Reglerne om EU-typegodkendelsen - direktiv 2007/46 – blev vedtaget i 2007. Der blev tidsfrister for de forskellige køretøjer og de forskellige kategorier. I dag er alle kategorier trådt i kraft.
Komplet og ukomplet godkendelse.
N1 gælder godkendelser af varebiler op til 3,5 ton.
N2: lastbiler op til 12 ton.
N3: lastbiler over 12 ton.
Alle kategorier er på plads nu og bør være typegodkendt, inden de overhovedet kan komme på gaden. De kan enten være komplet godkendte eller ukomplet godkendte.
Ikke EU-godkendt
Transportmagasinet: Kan man opbygge og sælge en bil i Danmark, som ikke er EU-godkendt?
- Ja, det kan man sagtens, svarer Jens Poulsen. Så skal bilen bare individuelt godkendes i Danmark. Man kan godt få opbygget sin bil i Danmark, hvor selve køretøjet som chassis overholder EU-reglerne, mens opbygningen ikke gør det. Den skal blot overholde de danske krav, som jo bliver tjekket ved et bilsyn herhjemme.
Danske krav
- De gældende danske krav opfylder alle EU-krav med hensyn til bremser, lygter og lignende; men vi kan godt have nogle andre krav med hensyn til ladfremspring, overhæng og andre tekniske detaljer. De kan godkendes i Danmark, men måske ikke i et andet land.
- Derfor kan det godt ske, at man efterfølgende ikke kan sælge den færdige brugte bil i et andet EU-land; men man kan så pille opbygningen af og sælge den som et chassis, siger Jens Poulsen.
Et godt eksempel
- For et par år siden kom nogle Iveco Daily’er til Danmark opbygget hos tysk firma, der havde et datterselskab i Danmark. De kunne ikke få bilerne indregistreret, fordi ladet var bygget lidt bredere, end vi ville acceptere i Danmark.
- På det tidspunkt havde vi en regel om, at ladet ikke måtte være mere end 15 cm bredere i hver side end førerhuset. Derfor var den tyskopbyggede bil for bred til at blive indregistreret i Danmark, men den var helt lovlig i Tyskland.
Kravet gælder ikke i dag, men det var et eksempel på, at man havde en EU-typegodkendt bil, som ikke kunne bruges i Danmark, slutter Jens Poulsen.
