Husk brobizzen i Norge
Fra årsskiftet skal alle erhvervskøretøjer over 3,5 ton have en brobizz monteret, når de kører i Norge.
En "bombrik" kan godt være en Brobizz, AutoPASS eller GoBox. Det er vigtigt, at man sikrer sig, at nummeret på brikken svarer til køretøjets registreringsnummer.
Stram kontrol
- Norsk politi, toldvæsen og vejvæsen vil føre stram kontrol med overholdelsen af de nye afgiftsregler, oplyser DTL.
Hvis lastbilen ikke er forsynet med en "bombrik", risikerer chaufføren en bøde på 7.000 kroner på stedet.
En førstegangs forseelse, der ikke er betalt inden for tre uger, vil stige til 10.300 kroner. Hvis forseelsen gentages inden for to år, vil bøden stige til 14.000 kroner.
Har man ikke en bombrik, kan den bestilles på www.autopass.no eller på www.easygo.com. Man kan også få tingene ordnet ved de norske grænseovergange.