Ringsted genetablerer trafiksikkerhedsråd
Efter et års genetablerer Ringsted Kommune sit trafiksikkerhedsråd, og det er Sjællands Vognmandsforening rigtig godt tilfredse med.
- I det gamle trafiksikkerhedsråd arbejdede vi meget med at få mere sikre skoleveje, etablere nye cykelstier og gøre vejkryds mindre farlige. Derfor hilser vi det velkommen, at byrådet nu er kommet på andre tanker.
Trafiksikkerhed er en mærkesag i vognmandsforeningen i almindelighed og for Frederik Christensen i særdeleshed.
Lastbiler ud af byen
En opgave for det nye trafiksikkerhedsråd bliver at få indført et forbud mod gennemkørende lastbiler i Ringsteds bymidte og det er en sag, som Frederik Christensen bakker op om.
- Det lyder måske lidt mærkeligt, at en vognmand går ind for et lastbilforbud, men gennemkørende lastbiler hører ikke hjemme i Ringsted bymidte, siger han.
- Det skal naturligvis være muligt med ærindekørsel.
Første møde på onsdag
Det nye trafiksikkerhedsråd holder sit første møde på onsdag den 17. december.
Rådet får 23 medlemmer fra 20 forskellige organisationer, heriblandt vognmandsforeningen. Desuden er der repræsentanter fra kommune, skoler og politi.
En af de første, store opgaver bliver netop udformningen af en plan for Ringsted bymidte.