23948sdkhjf

Smalt forlig mellem ATL og 3F

Efter et døgns forhandling indgik Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik og 3F Transportgruppen hvad ATL’s branchechef Anne Windfeldt Trolle betegner som et smalt forlig lørdag 1. marts.
Overenskomstfornyelsen er stort set identisk med, hvad der i forvejen er forhandlet hjem på fællesoverenskomsten mellem DI og 3F Transportgruppen.

Denne overenskomst kommer uundgåelig til at danne model for DTL Arbejdsgivers forhandlinger med 3F.

Lønstigninger

ATL-overenskomstens resultat angående timelønnen de næste tre år er en kopiering af DI og 3F’s fællesoverenskomst, der er en af de to såkaldte gennembrudsoverenskomster.

Det betyder en stigning i normaltimelønnen på 2,10 kroner 1. marts 2014, 2,25 kroner året efter og 2,40 kroner 1. marts 2016, (i alt 6,75 kroner).

Konkurrence og familieliv

Parterne havde hvert et hovedkrav, som de må lægge til side. ATL ønskede en ordning med rejsegodtgørelse for national kørsel over 24 timer, mens 3F ønskede en regulering af mødetider for fuldlønnede.

- Det brugte vi meget lang tid på uden at nå nogen vegne, siger Anne Windfeldt Trolle.

ATL’s hovedkrav handler om bedre konkurrencedygtighed ved at lade skattevæsenet betale en del af lønnen og gøre danske chauffører mere attraktive i forhold til udenlandske.

- Det er et forsøg på at dæmme op for den massive konkurrence, som vores medlemskreds er udsat for, siger Windfeldt Trolle.

3F måtte tilsvarende opgive kravet om tidligere besked til fuldlønnede om næste dags arbejdstid, ligesom det gælder for timelønnede.

Skraldetillæg overlever udbud

Til gengæld skete der et gennembrud på dagrenovationsområdet. Ved udbud og skift af arbejdsgiver bevarer 3F’s medlemmer anciennitetstillægget, mens arbejdsgiverne fik en modernisering, hvor det overlades til de lokale parter at fastsætte normen.

- Her har vi fået en betydelig mulighed for at opnå produktivitetsgevinster, siger Anne Windfeldt Trolle. Hun understreger, at der er tale om en omkostningsneutral omlægning.

- Hidtil har firmaer, der havde opgaverne i forvejen, stået dårligt i udbudsrunder. Nye firmaer kunne jo komme med lavere bud, fordi de ikke skulle betale anciennitetstillæg til de ansatte i ni måneder, siger Jan Villadsen, formand for 3F's Transportgruppe, til 3F’s Fagbladet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063