Endnu en certificering til IAT
IAT er i front inden for rensning af fødevaretanke i Europa. Som den første europæiske transportvirksomhed har IAT opnået en helt ny fødevaregodkendelse: EFTCO Food Assessment.
- Vi har nu opnået de to vigtigste internationale fødevaregodkendelser inden for ét år, fortæller Hardy Staal, der er teknisk chef hos IAT.
- Vi er nu kommet endnu et skridt foran konkurrenterne. Vi forventer at kunne øge vores markedsandel blandt fødevareproducenter i primært Danmark, Sverige og det nordtyske område, siger teknisk chef Hardy Staal.
IAT har sit store tankrensningsanlæg i Kolding, hvor der årligt renses over 10.000 tankbiler og tankcontainere for transportvirksomheder. Firmaet renser også årligt over 6.000 palletanke (IBC) for danske industrivirksomheder.