Udlejningsfirmaer satser stort på varebiler
Både Europcar og Sixt investerer massivt i varebiler til udlejningsbrug.
En af dem er Europcar, hvor salgschef Jesper Rasmussen er stolt over, at man er først i Danmark til at kunne tilbyde den nye Ford Connect Van, som er kåret som Van of the Year 2014.
- Vi har måttet handle hurtigt og skaffe flere varebiler, siger Jesper Rasmussen.
- Heldigvis har Ford Danmark og Nellemann reageret lynhurtigt og skaffet os de helt nye Connect, som vi glæder os meget til at kunne tilbyde vores mange erhvervskunder.
Til maj kan Europcar også tilbyde kunderne den helt nye Ford Transit kassevogn i den høje og lange udgave.
Sixt er også med
Sixt Biludlejning har også oplevet stor efterspørgsel på varevogne. Firmaet har derfor åbnet en station i København, der primært satser på udlejning af varebiler. Den ligger på Poppelstykket 1, 2450 København SV.
Lanceringen understøttes af specielle weekendtilbud på 795 kroner inklusiv moms.
Den nye Sixt-station og varevognsområdet drives af Thor Seeberg, der netop er udnævnt til sales manager vans.
- Vi har kundens behov i centrum og vil gerne efterkomme efterspørgsel på kvalitetsvarevogne til gode priser, siger han.
- Det skal være nemt at leje både bil og varevogne uden ekstra gebyrer. Kunderne efterspørger fleksibilitet, nemhed og flere valgmuligheder. De ønsker at finde en god lejebil til billig månedsleje