23948sdkhjf

Kun én direktør i FDE

Heike D. Damkjær er nu enedirektør i FDE A/S. Ved årsskiftet trådte direktør John V. Thomsen ud af direktionen.
De to har udgjort direktionen i FDE siden april 2013.

Heike D. Damkjær har været ansat i FDE siden 2005. I 2009 blev hun udnævnt til underdirektør, og i april 2013 blev hun udnævnt til direktør. Hun er uddannet cand. merc. fra Handelshøjskolen i Aarhus.

John V. Thomsen fortsætter i koncernen som direktør i det franske selskab Vialtis, som FDE opkøbte i 2012. Desuden træder han ind i FDE’s bestyrelse.

- Det er en proces, som vi har planlagt i en årrække, forklarer Heike D. Damkjær.

- Vi fortsætter ad det fastlagte spor med at udvikle vores services til vores kunder i over 40 lande.

FDE er Europas største udbyder af momsrefusion og andre services til transportbranchen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111