Tre Volvoer til svinetransportør
Jysk Svinetransport i Hobro har fået leveret tre nye Volvo FH lastbiler.
Jysk Svinetransport råder over 30 lastbiler, der dagligt kører til Ticans og Danish Crowns slagterier i Thisted, Herning, Hobro, Horsens m.fl. Bilerne kører sammenlagt 3,5 million km om året og afhenter et tilsvarende antal slagtesvin hos svineavlerne.
Dyrene transporteres i moderne grisetrailere med plads til mere end 200 slagtesvin i tre etager.
Kontrol med omkostninger
Der er skarp omkostningsovervågning hos Jysk Svinetransport og fuld gennemsigtighed for alle medarbejdere. De kan se, hvad hver enkelt lastbil koster pr. kørt kilometer.
- Det er vigtigt, at lastbilerne er i drift hele tiden og ikke står unødvendigt på værksted, siger direktør Ole Jensen fra Jysk Svinetransport.
- Vi har allermest travlt i perioden fra oktober til marts. Det er i dette tidsrum, at der er flest slagtesvin til afhentning.