Københavns Lufthavn får milliardoverskud
Københavns Lufthavn satte i 2013 for tredje år i træk passagerrekord med 24,1 million rejsende. Det er en vækst på 3,1 procent.
Den øgede indtjening skyldes flere internationale rejsende, øget omsætning i parkering-forretningen og øget hotelaktivitet.
Lufthavnen forventer fortsat passagervækst i 2014.
Ud af bestyrelse
Den nuværende bestyrelsesformand Henrik Gürtler har meddelt bestyrelsen i Københavns Lufthavne A/S, at han ikke søger genvalg til bestyrelsen på generalforsamlingen i april 2014.
Henrik Gürtler har været medlem af bestyrelsen siden 10. april 2002.
Bestyrelsen har besluttet at indstille til generalforsamlingen, at Lars Nørby Johansen vælges som bestyrelsesformand på generalforsamlingen i april.