23948sdkhjf

Fokus på storvognsvask

Finn Normann ændrer stilling hos Washtec. Nu er han igen ansvarlig for salg af maskiner til vask af store køretøjer.
Hos Washtec tror man på, at markedet for vaskemaskiner til lastbiler, busser og tog har stabiliseret sig. Derfor har 48-årige Finn Normann igen fået ansvaret for salg af maskiner til vask af store køretøjer.

- Da jeg blev ansat i Washtec for godt fem år siden var det netop med ansvar for storvognsvask. På grund af krisen har min arbejdsindsats været rettet mod kemi til personbilsmarkedet. Nu tror vi på at markedet har stabiliseret sig. De firmaer, som har klaret sig igennem krisen, ser ud til at være klar til at investere og udskifte nedslidt materiel.

- Vi ser et stort potentiale i dette marked. Derfor øger vi indsatsen.

Washtec levere tyske kvalitetsmaskiner, blandt andet MaxiWash Vario, der er en af markedets mest alsidige vaskemaskine. Den tilpasses præcis til kundens behov.

- Maskinen er meget konkurrencedygtig på både pris og vaskeresultat - og ikke mindst på økonomien, forklarer Finn Normann.

- Vi har for eksempel netop sænket prisen markant på Softecs børster til vores busvaskemaskiner.

- Det er specielle børster, som giver en hel unik glans på busserne. Børsterne er ekstra skånsomme overfor køretøjer, der bliver vasket meget tit.

Miljø er vigtigt

Miljøvenlighed er et vigtigt punkt på Washtecs liste, ikke mindst når det gælder kemi.

- Vi får sæbe og rensemidler for vores to fabrikker, som ligger i henholdsvis Sverige og Tyskland. De producerer en komplet linie i vaskemidler og kemi som er svanemærket, selv endda den stærke kemi til vintervask af lastbiler fås med svanemærket på, siger Finn Normann.

På maskinsiden kan Washtec levere vandrensnings- og genbrugsanlæg i forskellige kapaciteter.

- Vi foretager gerne en beregning, så vi kan se rentabiliteten i at montere vandgenbrug på eksisterende vaskeanlæg eller som en del af en nyinstallation, slutter salgschefen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.14