23948sdkhjf

Ninki vil satse på lastbil- og busvask

Spanske Istobal bliver medejer af Ninki Bilvask. Nu skal der satses mere på vaskeanlæg til tog, bus og lastvogne.
Den spanske producent af bilvaskanlæg, Istobal, har opkøbt 60 procent af Ninki Bilvask A/S i Mønsted ved Viborg. Firmaet blev stiftet i 1995 af Kim Mogensen. Han har solgt de spanske vaskeanlæg siden 1997.

- Selv om Istobal producerer vaskeanlæg til alle typer af køretøjer har vi i Danmark koncentreret os om anlæg til personbiler, fortæller Kim Mogensen.

- Det betyder, at vi i dag sidder på 40 procent af markedet for vaskeanlæg til tankstationerne. Nu vil vi også markere os på de andre områder. Vi har jo hele porteføljen. Istobal fremstiller selv anlæg til vask af lastbiler og busser på fabrikken i Valencia, mens togvaskeanlæg bliver produceret på en fransk fabrik, som blev opkøbt sidste år.

- Marked for store vaskeanlæg i Danmark er forholdsvis begrænset. Der bliver måske solgt 5-10 nye lastvogns- og busvaskere om året og et par togvaskere. Vi vil gerne markere os i det marked også. Derfor vil vi byde ind med Istobals produkter.

- Istobal har altid været stærk prismæssigt og har haft en god kvalitet. Det er derfor, vi har så stor markedsandel på personbilsområdet. Det er opnået ved arbejdsomhed og dygtige medarbejdere; men der skal også held og et godt produkt til. Uden det rigtige produkt, går det ikke.

Nye initiativer

Med opkøbet af Ninki ønsker Istobal at sikre den danske markedsposition. Desuden ønsker man at overtage de mange ideer og nyskabelser, som Kim Mogensen har sat i søen de seneste 17 år. Det gælder blandt andet initiativer som Spoiler Protection, WiperCap, Ninki Smart Zone Sikkerhed, rustfrit undervognsskyl, Internet Vaskeklub mm.

- Opkøbet er med til at sikre, at vi fortsætter med at udvikle nye innovationer i fremtiden, siger Kim Mogensen.

- Den væsentligste forskel er nu, at det sker i fællesskab med Istobals udviklingsafdeling i Spanien.

Opkøbet får ingen betydning for den daglige drift og høje servicestandard. Kim Mogensen fortsætter som direktør for Ninki Bilvask/Istobal.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062