23948sdkhjf

DTL enig med Produktivitetskommissionen

- Vi er langt hen ad vejen enige i konklusionerne om, at der skal investeres i de trafikprojekter, der gør mest gavn og giver basis for den stærkeste udvikling i produktiviteten. Det siger DTL-direktør Erik Østergaard.
Rapporten kommer med en række anbefalinger til, hvordan produktiviteten kan styrkes i Danmark. Den anbefaler at investere i områder med trængsel og korridorer med meget trafik. Den anbefaler også

* investering i ITS,

* kørsel i nødspor og

* rampedosering.

Det er tiltag, som er anbefalet af DTL.

Bedre planlægning af vejarbejde

- Vejarbejde må og skal organiseres smartere, mener Erik Østergaard.

- Det nytter ikke, at der for eksempel graves op til rør og ledningsarbejde – og så arbejdes der slet ikke på stedet i dagevis. Det tror jeg, at mange har oplevet. Det er ødelæggende for trafikafviklingen og et unødigt irritationsmoment.

Pas på med road-pricing

Kommissionen gentager anbefalingerne om road-pricing og foreslår brugerbetaling i myldretiden for at køre over større broer og tunnelser i perioder med trængsel. Samtidig foreslås det, at priserne sænkes på Storebælts- og Øresundsforbindelsen i perioder uden trængsel.

Erik Østergaard mener, at denne del skal nuanceres kraftigt i forhold til lastbiltrafikken.

- Erhvervstransporten kan kun i meget lille grad adfærdsreguleres gennem afgifter og bompenge. Derfor må man skelne mellem erhvervstransport og privattransport. Der er i langt de fleste tilfælde ikke noget alternativ til transport med lastbil, og derfor vil man ikke opleve nogen nævneværdig adfærdsændring, selv om man laver trængselsafgift – hvorimod privatpersoner ofte vil have et offentligt transportalternativ og derfor kan påvirkes.

Læs hele rapporten

DTL har en henvisning til hele rapporten fra Produktivitetskommissionen. Find den på DTL's hjemmeside (www.dtl.eu) eller følg dette link:

http://produktivitetskommissionen.dk/publikationer
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064