Grillstøv generer skraldemænd
Det støver, når skraldemanden tømmer affaldsspande.
Støvet sætter sig i svælg og øjne til stor gene for skraldemændene, oplyser DR Nordjylland.
Det oplever man blandt andet i Rebild Kommune.
Borgerne skal blive bedre til at putte støvende affald i poser, siger Bo Lodbjerg Natur- og Miljøchef i Rebild Kommune.
Ifølge Sigve W. Christensen ledende overlæge ved Arbejdsmedicinsk Klinik i Aalborg kan støvet udover at give gener i svælg, øjne og hals, også fremkalde akut bronkitis der giver problemer med hoste og slim i halsen.
Meldgaard Miljø A/S der står for renovationen i Rebild Kommune oplyser, at de oplever problemet over hele landet.