23948sdkhjf

Finanslovaftale med længere momsfrist og større jobfradrag

Mindre vognmandsvirksomheder kan se frem til længere momskredit næste år. Regeringens aftale med Venstre og Konservative fremrykker en række skatte- og afgiftslettelser.
Regeringens finanslovaftale med Venstre og Det konservative Folkeparti afsætter 120 millioner kroner til at forlænge fristen for indbetaling af moms for virksomheder, der har en årlig omsætning mellem 1 og 5 millioner kroner.

Videre fremrykkes allerede aftalte skatte- og afgiftslempelser fra vækstplanen med et år, så de gennemføres i 2014. Det drejer sig om lettelser for 760 millioner kroner.

Selvstændigt erhvervsdrivendes omkostninger til egenforsikring ligestilles med tilsvarende omkostninger til forsikringer af ansatte pr. 1. januar 2014, hvilket koster staten 55 millioner kroner.

Den aftalte forhøjelse af jobfradraget (lettelse af indkomstskat) indfases allerede fra 2014. hvor der tillige ydes et ekstra fradrag til enlige forsørgere.

Der afsættes årligt 74 millioner kroner (i alt knap 300 mio. kr.) i firårsperioden 2014-2017 til indsats mod "social dumping gennem målrettet myndighedsindsats," som det hedder.

Der bevilges 322 mio. kr. ekstra til jobrotation, der kommer på 1,2 milliarder kroner i 2014.

Den grønne omstilling får 200 mio. kr. årligt til og med 2017 bl.a. til udvikling af grønne teknologier.

Endelig er de fem partier (S, R, SF, V og K) enige om at give et tilskud til anlæg af en letbane i Odense til 2,4 mia. kroner. Tilskuddet er på 443 mio. kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081