23948sdkhjf

30 Greenpeace-aktivister tiltalt i Rusland for pirateri

26-årig dansker er tiltalt for pirateri i forbindelse med protestaktion mod russisk olieboring i Arktis.
Den danske Greenpeace-aktivist Anne Mie Roer Jensen er torsdag officielt blevet tiltalt i Rusland for piratvirksomhed. Foruden danskeren er alle de øvrige 29 ombordværende på skibet Arctic Sunrise blevet tiltalt, oplyser miljøorganisationen.

28 miljøaktivister fra Greenpeace og to fotografer fra Storbritannien og Rusland blev tilbageholdt af de russiske myndigheder, efter at to aktivister med reb forsøgte at borde olieplatformen Priraslomnaja fra olieselskabet Gazprom i Petsjorahavet i Arktis.

Greenpeaces skib, Arctic Sunrise, blev efterfølgende bordet af bevæbnede russiske specialstyrker, der firede sig ned fra helikoptere. De tog kontrollen over fartøjet og sejlede det til Murmansk, hvor en del af besætningen blev tilbageholdt, mens resten blev ført til Apatity.

Tiltalen mod danskeren og de øvrige aktivister kommer, dagen efter at den russiske anklagemyndighed rejste sag mod 14 andre medlemmer af Greenpeace. Dermed er alle 30 ombordværende på Greenpeace-fartøjet Arctic Sunrise blevet tiltalt for piratvirksomhed.

Greenpeace har protesteret voldsomt mod beskyldningerne om piratvirksomhed.

Den danske afdeling af menneskerettighedsorganisationen Amnesty kalder den russiske reaktion for en urimelig overreaktion.

- Sagen mod Greenpeace-aktivisterne viser med al tydelighed, hvordan Putins Rusland håndterer protester og fredelige demonstrationer. Det er helt ude af proportioner, siger Trine Christensen, der er Amnestys danske vicegeneralsekretær.

Anne Mie Roer Jensen er 26 år. Hun var tredjestyrmand på Greenpeace-skibet Arctic Sunrise, som var sejlet til Det Arktiske Ocean for at udføre protestaktionen mod russiske olieboringer i Arktis.

De 30 aktivister, der kommer fra 18 lande, blev tilbageholdt på åbent hav den 19. september, og de blev efterfølgende varetægtsfængslet i Murmansk og Apatity.

Præsident Vladimir Putin har senere været ude at sige, at han ikke anser Greenpeace-aktionen som pirateri.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062