Danmark uden affald
Vognmændene er man klar til at indsamle flere rene materialer og tippe færre ting i forbrændingsskakten.
Hun driver sekretariatet i specialforeningen Danaffald, der organiserer de affaldskørende vognmænd.
Lisbet Hagelund mener, at samfundet kan være med til at skabe innovation hos de private virksomheder med hensyn til at sortere og genanvende affald.
- Det sker allerede i dag. De private vognmænd har for længst set affald som en ressource.
Ny affaldsreform afgørende
- Effekten af ressourcestrategien afhænger af regeringens forslag til en ny politisk aftale om organiseringen af affaldsforbrændingssektoren. Den har miljøministeren bebudet til februar 2014. Det er den såkaldte "affaldsreform II"
- Hvis vi skal gøre noget mærkbart anderledes, skal der tages fat på kommunernes rolle som planlæggere.
Ønsker handlefrihed
- Der er behov for at videreføre de privates adgang til affald og give dem handlefrihed til at pulje affaldsmængderne, siger Lisbet Hagelund.
- Det handler om at skrabe store mængder affald sammen. Det skal være interessant for andre at overtage og bruge det - og så handler det også om materialernes kvalitet.
Sortering af affald vil også stille krav til vognmændenes viden og materiel, men vognmændene er godt rustet, siger hun.
- Der kræves professionelle relationer mellem den vognmand, der aftager affaldet, og affaldsproducenten. Der må være en løbende, god dialog om renheden.
- Vognmandsbranchen ser frem til et Danmark uden affald, slutter Lisbet Hagelund.