23948sdkhjf

Olsen Dyhr: Postkasse-kontorer er tysk ansvar

Transportminister Pia Olsen Dyhr (SF) vil ligesom sin forgænger Henrik Dam Kristensen (S) lade Trafikstyrelsen kontakte de tyske myndigheder angående de såkaldte postkasseselskaber i Flensborg, skriver Transportmagasinet.
- Jeg vil ved først kommende lejlighed tage kontakt til min tyske kollega (Peter Ramsauer, red.) og henlede hans opmærksomhed på problemstillingen, oplyser Pia Olsen Dyhr.

- EU-forordningen om etablering kræver, at det mindst hvert femte år kontrolleres, at der er tale om et faktisk og varigt forretningssted, pointerer hun.

- Imidlertid står EU-reglerne foran revision, så det er uafklaret, hvor ofte tilsyn skal ske efter 2014, tilføjer Pia Olsen Dyhr i et svar til Hans Chr. Schmidt (V), som i lyset af sagen om postkasseselskaber spurgte til regeringens initiativer for at styrke det danske transporterhverv.

Uacceptabelt

Pia Olsen Dyhr benytter svaret til at erklære, at det er uacceptabelt, hvis danske transportvirksomheder etablerer sig i udlandet alene for at omgå og udnytte reglerne.

DTL: - Se nærmere på tysk praksis

- Der er et stort behov for afklaring om den tyske praksis, erklærer DTL's adm. direktør Erik Østergaard.

- Det må drøftes politisk, hvad der har været formålet med at ændre i EU-forordningen i 2011. Især hvis det viser sig, at formålet har været at skabe en retstilstand med postkasseselskaber, der reelt styres fra et andet EU-land.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079