Rusland udskyder TIR-lukning
Rusland udskyder suspensionen af TIR-konventionen med syv måneder, som ellers var opsagt pr. søndag 1. december.
Kørt før skæringstidspunktet meddelte de russiske toldmyndigheder officielt, at de forlænger aftalen med den russiske garantiorganisation ASMAP til 1. juli 2014, oplyser DTL. Det sker på baggrund af en meddelelse fra den internationale TIR-garantiorganisation IRU i Genève.
De russiske toldmyndigheder er altså fortsat forpligtet til at acceptere transporter under TIR-carnet på russisk område, fremhæver DTL.
Den russiske nedtrapning af den handelspolitiske koldkrig kommer samtidig med EUs topmøde i Vilnius med sine såkaldte østpartnerlande. Det endte godt set med Kremls øjne, fordi Ukraine afslog at underskrive en associeringsaftale med EU.