ITD kalder til vognmandsmøder
ITD holder tre åbne debatmøder om vognmandsbranchen til november. Temaet er det prispres, som vognmændene har mærket de senere år.
Det pressede vognmandsmarked tager vognmændenes brancheorganisation ITD op til debat ved en række åbne vognmandsmøder til november.
Hvor går grænsen for den frie konkurrence?
- Vi vil diskutere de markedsmekanismer, der er med til at presse vores vognmænd, siger ITDs adm. direktør Jacob Chr. Nielsen.
- Spørgsmålet er, hvor grænserne for den frie konkurrence går. Hvor meget skal politikerne styre? Hvor meget pres er en moderne vognmand nødt til at affinde sig med på et åbent marked?
Jacob Chr. Nielsen vil selv give brancheorganisationens syn på problematikken. Til at belyse politi-kernes svar har ITD til hvert af møderne inviteret tre folketingspolitikere af forskellig politisk observans. Hvem de er, må man vente med at se....
Tid og sted
De tre vognmandsmøder finder sted disse dage:
Onsdag d. 6. november på Korporalskroen i Karlslunde
Tirsdag d. 12. november på Bramdrupdam Kro ved Kolding
Onsdag d. 13. november på Skalborg Kro ved Aalborg
Flere oplysninger og tilmelding på ITDs hjemmeside www.itd.dk