Volvo FH16 med Euro 6
Der kommer Euro 6-motor til Volvo-flagskibet FH16, men først til foråret.
Den vil ikke kun leve op til kravene om lave emissioner, men vil også imødekomme de store forventninger fra kunderne om ydelse og produktivitet, lover Volvo.
- Den nye motor vil bibeholde de bedste køreegenskaber og den bedste ydelse, der er på markedet. Brændstofforbruget forbliver også meget konkurrencedygtigt, siger Kristin Signert, der er ansvarlig for langtransportsegmentet hos Volvo Trucks.
Den nye Euro 6-motor vil kunne fås med tre effektniveauer:
* 750 hk (3550 Nm),
* 650 hk (3150 Nm) og
* 550 hk (2900 Nm).
Alle tre motorer er udrustet med Volvos automatiske gearkasse, I-Shift. 550 hk-versionen fås også i en variant med 2800 Nm til manuel gearkasse.
Selv om FH16 med Euro 6-.motorerne først leveres til foråret, kan kunder i de nordiske lande allerede bestille bilerne nu, oplyser Volvo.