23948sdkhjf

Branchens kommentarer til regeringens klimaudspil

ITD: Betryggende signaler i udspillet. De er positive og beroligende i forhold til, hvad man kunne frygte på forhånd.
Dansk vejtransport er klar til at reducere C02-udslippene.

Det siger ITD-direktør Jacob Chr. Nielsen i sin kommentar til regeringens C02-udspil.

- Vi vil gerne være med til effektiviseringer, så vi kan flytte mere gods med den samme liter diesel.

- Vi ønsker ikke flere afgifter. De bremser lastbiltransporten. De fungerer som en direkte bremse for økonomien og væksten. Afgifter vil koste arbejdspladser.

Nedbringe CO2-udslip med 40 pct.

Regeringens klimaudspil handler om at reducere mere CO2, så Danmark kan leve op til det overordnede mål om at nedbringe det samlede CO2-udslip med 40 procent frem mod 2020.

Hos ITD er der opbakning til de overordnede linjer. Regeringen lægger vægt på, at nye klima-tiltag skal tage hensyn til:

* konkurrenceevne og

* jobskabelse.

Lavthængende frugter

- De foreløbige signaler er positive og beroligende i forhold til, hvad man kunne frygte på forhånd. Det er logisk at gå efter "de lavthængende frugter", hvor effektiviseringer og bedre økonomi går hånd i hånd.

- Dem er der masser af på transportområdet, siger Jacob Chr. Nielsen.

Gode virkemidler

Bland de mange virkemidler, som regeringen anbefaler, fremhæver ITD forslag om en

* forsøgspulje til energieffektive transportløsninger,

* forsøg med varedistribution uden for myldretiderne,

* planerne om at fremme 2. generations bio-brændstoffer og

* energivenlig køreteknik på vejene.

- Sådanne tiltag vil medvirke til at vride ekstra effektivitet ud af transportkæderne. Det er helt i tråd med tankegangen, vi har. Erfaringerne viser, at de positive resultater kommer, når vi giver plads til nytænkningen, siger Jacob Chr. Nielsen, som selv peger.

Link til klima-udspillet

Læs om regeringens klimaudspil her: http://www.kebmin.dk/nyheder/danmark-foe...

DTL: Det kan blive win-win situation

DTL mener, at transportbranchen og samfundet kan stå i en win-win situation, hvis man vælger de rette virkemidler.

DTL peger på:

* øge lastbilernes totalvægt og

* flere modulvogntog.

- Det vil forbedre branchens produktivitet og konkurrenceevne. Samtidig slipper miljøet for en masse CO2. Desværre mangler disse to initiativer i regeringens klimaplan, siger DTLs underdirektør Ove Holm.

- Vi savner også nogle initiativer, der gør noget ved trængslen på vejene. Mindre spildtid for biler og lastbiler giver straks bonus på CO2-kontoen.

Vi vil i dialog

- Når det er sagt, så har Martin Lidegaard fremlagt et fint bruttokatalog over de muligheder, der er for at nedbringe blandt andet transportens miljøbelastninger, fortsætter Ove Holm.

- Vi vil gå ind i dialogen med det synspunkt, at en grøn omstilling skal være en god investering for den enkelte virksomhed. Derfor handler det for os om:

* lastbilernes lastekapacitet og

* en mere effektiv infrastruktur.

Godt at droppe afgiftsinstrumentet

DTL er tilfredse med, at regeringen tager afstand fra at bruge afgiftsinstrumentet til en grøn omstilling.

Ove Holm finder det også prisværdigt, at der i kataloget er regnet på samfundsøkonomien og de økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

- Vi er rigtig tilfredse med, at regeringen vil arbejde på at ændre køretøjsdimensionerne i EU for at tilgodese en mere aerodynamisk udformning af lastbilerne.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078