23948sdkhjf

Olsen Dyhr kigger på postkasse-firmaer

Den nye transportminister vil se nærmere på de såkaldte postkasse-selskaber. DTLs direktør Erik Østergaard ser frem til at få den nødvendige afklaring.
- Hvis det viser sig, at det er lovligt med postkasseselskaber, der reelt styres fra et andet EU-land, må der en politisk drøftelse til, siger han.

- Der er lige sket en ændring i EU-reglerne om postkasseselskaber. Sagen har været gennem hele møllen i Bruxelles i 2011. Derfor er jeg glad for, at den danske minister har taget fat i sagen.

Det gjorde hun forleden, da hun svarede på et spørgsmål fra Folketingets Transportudvalg, om danske transportvirksomheders postkasseselskaber i Tyskland er i overensstemmelse med EU-forordningen.

- Svaret viser, at der er stort behov for en afklaring, siger Erik Østergaard.

Undslippe tilsyn

Det hedder blandt andet i svaret:

"Kravet om et faktisk etableret forretningssted blev en del af forordningen, for at imødegå ulige konkurrence mellem på den ene side vognmænd, der har et egentligt forretningssted, hvor myndighederne kan kontrollere, om de opfylder mindstenormerne for adgang til erhvervet, og på den anden side de såkaldte postkasseselskaber, som kan undslippe dette tilsyn.

Skal være driftscentral

Videre fremgår det af ministersvaret:

"For at opfylde kravet om etablering i en medlemsstat, skal virksomheden råde over et forretningssted med lokaler, hvor virksomhedens kernedokumenter opbevares. Ligeledes skal virksomheden på forretningsadressen råde over faciliteter, som gør den i stand til vedvarende at drive en driftscentral for virksomhedens køretøjer.

Tysk tilsyn

Transportministeren slår fast, at danske transportvirksomheder - som er etableret og registreret i Tyskland, og som har erhvervet tyske tilladelser til godskørsel for fremmed regning - er tyske selskaber.

Det er de tyske myndigheder, som skal føre tilsyn med overholdelse af forordningens krav.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078