23948sdkhjf

Mere gylle som biogas kan blive skidt for miljøet

"Lad biogassen boble," jublede Landbrug og Fødevarer (L&F) i sidste uge, da EU godkendte et kraftigt forhøjet dansk tilskud til energiformen. Målet er, at man i 2020 skal kunne bruge 50 procent af landbrugets gylle i biogasanlæg.
Det mål kan ikke nås, vurderer tænketanken Concito og andre eksperter i dagbladet Politiken.

- Der er meget store udfordringer med at få en fornuftig økonomi i biogasanlæggene og løse de lokale miljøproblemer, siger Torben Chrintz, videnschef i Concito, til Politiken.

Brug for andet end gylle

I dag er der på landsplan 82 biogasanlæg. Hvis politikernes mål skal nås, skal der stå omkring 50 nye biogasanlæg klar om syv år ifølge forskere fra blandt andet Syddansk Universitet.

Problemet er, at biogasanlæg ikke kan fungere på gylle alene, men har brug for en fast bestanddel. Dette såkaldte tørstof har hidtil primært været fedtoverskud fra slagterier og dyreaffald, men det kan give lugtgener, og udbuddet rækker ikke engang til de eksisterende anlæg. Man har derfor været nødt til at importere fiskeaffald fra Norge.

I Tyskland bruger man majs som tørstof, men det er kontroversielt at lave fødevarer til energi. Af den grund har Folketinget vedtaget en grænse på 25 procent majs. Fra 2018 må det kun være 12 procent.

Professor i jordbrug og medlem af Klimakommissionen Jørgen E. Olesen har kaldt 2020-biogasmålet hovedløst urealistisk. Samtidig viser beregninger fra Aarhus Universitet, at målet kan blive meget dyrt for staten.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062