23948sdkhjf

Europas bedste lastbilchauffør skal findes i 2014

en svenske lastbilproducent Scania arrangerer til næste år Young European Truck-Driver konkurrence for Europas lastbilchauffører.
Det er tiende år, at chaufførkonkurrencer har fundet sted. Målet er at forbedre trafiksikkerheden gennem uddannelse af chaufførerne.

Scania har nu åbnet for forhåndstilmelding til næste års konkurrence. Målet er 25.000 europæiske deltagere, heraf 500 i Danmark.

Siden lanceringen af den første Scania Young European Truck Driver-konkurrence har mere end 75.000 europæiske chauffører taget udfordringen op og dystet i

• manøvrekørsel,

• økonomikørsel,

• lastbilteori,

• førstehjælp og

• lastsikring.

Danmark med fra start

Den danske Scania-organisation har været med fra starten. Hidtil har næsten 1.500 danske lastbilchauffører deltaget i Young European Truck Driver.

Den danske del af konkurrencen indledes til foråret. Alle deltagere skal først gennem en teoriprøve for at kvalificere sig til de regionale runder, der består af praktiske øvelser.

De afvikles rundt omkring i landet hos de danske Scania-forhandlere.

Alle praktiske øvelser foregår i moderne Scania R 420 sættevognstrækkere med sættevogn på i alt 40 ton totalvægt.

De bedste chauffører fra de regionale konkurrencer kvalificerer sig til den danske finale, som afvikles midt i 2014. Vinderen af den danske finale kvalificerer sig automatisk til den europæiske finale på Scania-fabrikken i efteråret 2014.

Førstepræmien er en fabriksny Scania R-serie lastbil til en værdi af 750.000 kroner.

Fakta

• Scania Young European Truck Driver 2014 er nu åben for forhåndstilmelding på www.scania.dk

• Deltagerne skal være født i 1979 eller senere samt være statsborger i det land, de deltager i

• Deltagerne skal være ansat eller uddannelse som chauffør eller køre som vognmand

• Deltagerne skal have kørekort til lastbil med påhængsvogn (C + E) samt gyldigt førerkort

• Medarbejdere i Scania-organisationen kan ikke deltage i konkurrencen
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063