Nervekrig om Storstrømsbroen
Forligspartier er gået i baglås. Det skaber usikkerhed om Femertunnelen.
- Tænkepausen omfatter alle projekter, siger Socialdemokraternes trafikordfører Rasmus Prehn.
Regeringen ønsker, at pengene til Storstrømsbroen hentes i trafikforligspartiernes infrastrukturfond, som råder over seks milliarder kroner. Disse penge er øremærkede til infrastruktur-projekter, men det er ikke besluttet hvilke.
Det siger de borgerlige oppositionspartier "nej" til. De ønsker, at disse penge skal bruges til andre infrastruktur-projekter. Storstrømsbroen skal finansieres sammen med Femer-forbindelsen, siger de borgerlige.
Længden af det midlertidige sammenbrud er uvis, men en EU-frist i februar kan fremtvinge nye møder inden længe. Danmark risikerer nemlig at gå glip af omkring 150 millioner kroner i EU-støtte til VVM-redegørelsen om en ny bro over Storstrømmen.
- Vi risikerer, at vi ikke får en Storstrømsbro og et Femerprojekt i overskuelig fremtid, siger Rasmus Prehn.
- Det er en alvorlig bombe, som Venstre og de andre højreorienterede partier har smidt ind her.
- Blå bloks stejle holdning får måske den konsekvens, at vi skal kigge efter en ny Storstrømsbro i vejviseren og dermed måske også udskyde Femer Bælt-projektet på ubestemt tid.
Den usikkerhed afviser Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen.
- Det er helt vildt, når nogen taler om, at projektet er i fare. Det er grebet ud af luften. Femer-projektet kører som planlagt, og vi vedtager en anlægslov i efteråret 2014.
Ingen VVM uden aftale
Trafikordfører Mike Legarth (K) foreslår på blå bloks vegne, at VVM-redegørelsen sættes i gang og betales af infrastrukturfonden.
- Mens redegørelsen er i gang, kan vi arbejde på at blive enige om en endelig finansiering af broen, siger han.
- Femer-projektet kører videre uanset en forsinkelse af Storstrømsbroen, fastslår Henrik Dam Kristensen.
- Det vil blive alt for dyrt, hvis vi stopper det. Vi har jo en aftale med Tyskland.
Støtte på 10 procent
Officielt regner den danske regering med en EU-støtte til Femer-projektet på 10 procent af anlægsudgiften på cirka 24 milliarder kroner, men reelt er forventningen nærmest det tredobbelte.
Støttens størrelse afhænger af udfaldet af de højspændte forhandlinger i EU om den syvårige projektramme for 2014-20, men fire milliarder kroner til Storstrømsbroen kan rigelig rummes inden for den danske forventning.
Samtidig slår de borgerlige forligspartier på, at licitationen på anlægsarbejderne giver billigere bud.
- Man kan ikke bruge fire milliarder på en bro baseret på tro, siger Radikales trafikordfører Andreas Steenberg.
- De borgerligere partier tror, at vi får nogle penge i hånden i 2014. De tror, at vi får nogle gode bud på Femer, men det kan man ikke basere en så stor investering på. Jeg vil se pengene først.
Ideologisk modstand
Kristian Pihl Lorentzen replicerer, at regeringen i virkeligheden er ideologisk modstander af veje og broer.
- I regeringsgrundlaget står, at to tredjedele af investeringerne skal gå til kollektiv trafik. Det er vist mere ideologi end behovsstyret investeringspolitik.
Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative lover, at de vil finde pengene, hvis Storstrømsbroen viser sig at være en klods om Femertunnelens økonomi.
Spørger man de borgerlige partier, skal de ledige beløb i infrastrukturfonden bruges til grydeklare projekter, som Kristian Pihl Lorentzen opremser i flæng:
Ÿ En fast forbindelse over Roskilde Fjord,
Ÿ en motorvejsetape ved Regstrup (Kalundborgmotorvejen),
Ÿ færdiggørelse af Køge Bugt motorvejens udvidelse,
Ÿ 2. etape af den vestfynske motorvej,
Ÿ 3. etape af Frederikssundsmotorvejen og
Ÿ 1. etape af opgradering af Rute 26 mellem Aarhus og Søbyvad.
Ny bro til 4 milliarder kroner
Trafikministeriets prisskøn for en ny Storstrømsbro er 3.991 millioner kroner. Der bliver en 2-sporet jernbane og en 2-sporet vejbane med hastighedsgrænse på 80 km/t. Der gøres også plads til cyklister og fodgængere på broen, som i bedste fald kan stå færdig i slutningen af 2021.
Dj
