23948sdkhjf

Politik-noter

Kort nyt fra "Borgen" I dag om: * lastbilers dimensioner * toldservice * mekanikere i nødsporet.
Hul i vægt- regler lukkes

Bekendtgørelsen om lastbilers dimensioner strammes, så overskridelse af den godkendte vogntogsvægt kan straffes, oplyser transportminister Henrik Dam Kristensen til Henning Hyllested (EL). Baggrunden er udenlandske lastbiler, der er registreret til en lavere vægt i hjemlandet end den kunne være godkendt til i Danmark: - Det har alene været overskridelse af det enkelte køretøjs vægt og ikke overskridelsen af den største vogntogsvægt, der har kunnet straffes. Dette vil der nu blive taget hånd om.

Bedre told- døgnservice

De nye elektroniske muligheder ikke opvejer nedlæggelsen af toldsteder, erkender skatteminister Holger K. Nielsen (SF). Han stiller bedre toldservice i udsigt i et svar til Jens Henrik Thulesen Dahl (DF): - Jeg kan se, at der er behov for at se nærmere på mulighederne for, at en eksportør eller transportør fuldt ud kan "toldekspedere sig selv" døgnet rundt. SKAT forventer at præsentere et løsningsforslag i første halvdel af 2013.

Havariblink i nødspor

Retsordfører Tom Behnke (K) foreslår, at det gøres lovligt at tænde sit havariblink og sætte en advarselstrekant op, når en havareret bil holder i nødsporet. Det er angiveligt ulovligt i dag, for advarselstrekanten må kun benyttes, hvis man holder på kørebanen: - Det er også farligt at holde i nødsporet, når nogen suser forbi med 110 km/t eller 130 km/t.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078