Strid om e-fragtbrevet
Krabet om en digital underskrift blokerer det elektroniske fragtbrev, mener erhvervet.
Det handler om forskellen på digital og elektronisk signatur. Lovforslaget om elektroniske fragtbreve kræver en digital signatur, som man for eksempel kender fra Nem-ID’s cifferkode. Branchen ønsker, at det bliver at anvende en elektronisk underskrift på samme måde, som man kvitterer for modtagelse af en pakke på postbuddets PDA (Personal Digital Assistant), tablet eller anden håndholdt skærmelektronik.
- Det er helt i orden at bruge digital signatur; men det skal også være muligt at bruge andre løsninger som elektronisk underskrift, hvis parterne i øvrigt er enige om det, siger chefkonsulent Jesper Højte Stenbæk fra Dansk Erhverv.
Lovforslaget handler om FN’s tillægsprotokol til konventionen om fragtaftaler ved international godsbefordring ad landevej (CMR), der muliggør anvendelsen af elektroniske fragtbreve.
Justitsministeriets tekniske løsning kan sætte digitaliseringen i stå, fordi kun få vognmandsfirmaer vil benytte denne komplicerede løsning, som ikke giver tidsbesparelser.
- Denne løsning vil desuden hurtigt blive afløst af nye standarder, så man risikerer at stå tilbage med en forældet teknologi, advarer Jesper Højte Stenbæk.
- Hvis man indfører Justitsministeriets standarder, vil ikke ret mange bruge dem, og så er vi tilbage ved papiret. Giv os en ramme, hvor vi selv fylder ud med systemer, der fungerer betryggende, slutter Jesper Højte Stenbæk.
Folketingets retsudvalg har bedt justitsministeren kommentere de fire organisationers indvendinger.
Karsten Nonbo (V) afventer ministerens reaktion, men han er skeptisk over for lovforslagets model.
- Vi skal passe på med at lovgive om noget, som er dynamisk, siger han.
Enhedslistens trafikordfører Henning Hyllested frygter, at de elektroniske fragtbreve ikke kan bruges ved cabotagekontrol, fordi man ikke kan være sikker på dokumentets validitet.
