Så voksed op en tjørnehæk...
Luften bliver iskold, når transportorganisationernes to direktører mødes. Bevares. De taler da sammen professionelt, men de vil aldrig tage en fyraftensbajer sammen.
Desværre synes Erik Østergaard og Jacob Chr. Nielsen at være ramt af samme organisatoriske forbandelse, som har eksisteret blandt vognmænd, vist nok siden hjulet blev opfundet. Den med de mange særinteresser og forskellige meninger.
I Tornerose-eventyret gik der 100 år, før forbandelsen blev brudt, og imens voksede tjørnehækken sig større og større. I transportbranchen skimtes stadigt efter en tidshorisont eller en smuk prinsesse, som skal vækkes af en ædel kongesøn.
En enkelt gang lykkedes det at bryde gennem "tjørnehækken" og danne en enhedsorganisation. På bedste demokratiske vis blev Jens I. Petersen fra Foreningen af Danske Eksportvognmænd og Michael Svane fra Danske Vognmænd 1. januar 1999 ligestillede direktører i nyskabelsen Dansk Transport og Logistik.
Jens I. Petersen fik ansvaret for organisationens økonom i og Michael Svane for den overordnede erhvervspolitik.
Det formelle samarbejde varede knapt tre måneder. Direktørerne var lidt for uenige i opfattelse af specielt økonomiske problemer. Da begge direktører havde fuld opbakning fra hvert deres bagland, røg parterne igen i totterne på hinanden. Transportbranchen vendte tilbage til de vante kaotiske tilstande på organisationsområdet.
Efter nogle personskift både blandt direktører og formænd håbede mange vognmænd, at den organisatoriske pupertetsalder var ved at være fortid, men de smukke forventninger er udeblevet.
To stædige størrelser
DTL og IDT er fortsat to forskellige størrelser, som stædigt fastholder hver deres opfattelse af, hvad der er godt og skidt for vognmændene.
Det er kommet så vidt, at de to direktører ikke deltager i hinandens generalforsamlinger. Årsagen har vist noget at gøre med manglende invitation eller et nej tak til samme.
I vognmandsbranchen er den kolde luft i organisationstoppen åbenbart ikke forbeholdt vinterhalvåret. Den blæser hele året.
Det kan godt være, at Erik og Jacob taler sammen, når de rent professionelt er tvunget til det, men det er utænkeligt, at de sætter sig sammen for at drikke en fyraftensøl – sådan i al venskabelighed.
En enkelt øl er ofte en god optakt til at se verden med lidt mere positive øjne. Den kan medvirke til løse op for fastfrosne kultur- og personforskelle, og måske være en begyndelse til mere fornuftige tilstande i den splittede vognmandsverden.
