23948sdkhjf

Julepynt i lastbilen?

Julen er nær. Hvorfor ikke skabe lidt julestemning i førerhuset? Er guirlander og lyskæder tilladt i lastbilen? Svaret fås her!
Der er regler for alting i Danmark - også for udsmykning af lastbiler. De står under paragraf 67 i færdselsloven, som handler om udsmykning - eller såkaldt "styling" af lastbilen.

Her står, at julepynten i lastbilen maksimalt må hæmme udsynet med 30 procent og ikke må udgøre en forringelse af sikkerheden i forbindelse med kørsel.

Det er særligt vigtigt at bemærke, at det er føreren af køretøjet, som bliver stillet til ansvar for en eventuel overtrædelse af reglerne for udsmykning - og ikke vognmanden! Også selv om vognmanden er ejer af kørertøjet og eventuelt har stået for udsmykningen!

Julestemningen er ikke i fare

Selvom reglerne for udsmykning af lastbilen sætter grænser for, hvor mange meter guirlander og kvadratmeter julehjerter, du må hænge i forruden, så må du naturligvis gerne skabe lidt julestemning i førerhuset. Så længe du ikke bryder reglerne.

Det kan koste dyrt, hvis udsynet er hæmmet med mere end 30 procent. Det kan medføre klip i kørekortet og i alvorlige tilfælde en betinget frakendelse af førerretten.

Det samme gælder i forhold til trafiksikkerheden. Hvis udsmykningen udgør det, som kaldes en "væsentlig forringelse af sikkerheden", og især udgør en "fare for andre trafikanter", kan det medføre alvorligere straf end et bødeforlæg.

Fakta om julepynt i lastbilen

• Man må gerne sætte et vippende juletræ i forruden, men så snart udsynet generes i væsentlig grad, så er det en overtrædelse af Færdselsloven.

• Udsmykningen må ikke forringe trafiksikkerheden eller være til gene for andre trafikanter

• Det primære ansvar for udsmykningens lovlighed påhviler føreren af køretøjet og ikke ejeren (i de tilfælde hvor det ikke er en og samme person.).

• Hvis der opstår skader på køretøj eller fører, som kan henføres til bilens juleudsmykning, har forsikringsselskabet ikke pligt til at erstatte skaderne.

TAK til OK

Vi takker eneergiselskabet OK, som har fremsendt disse oplysninger om julepynt i lastbilen.

Billeder, tak

Transportmagasinet bringer gerne billeder fra førerhuse med julepynt. Mail dine billeder og lidt tekst til info@transportmagasinet.dk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078