23948sdkhjf

Ny adm. direktør hos TUC DK

En af Danmarks største uddannelsesinstitutioner inden for transportbranchen har fået ny adm. direktør fra årsskiftet.
37-årige Peter Laursen er den 1. januar tiltrådt som adm. direktør for TUC A/S. Han kommer fra en stilling som partner og adm. direktør i firmaet Employment Care.

Som shipping-uddannet i A.P.Møller-Mærsk er han i forvejen fortrolig med transporterhvervet i bredere forstand. Karrieren i A.P.Møller-Mærsk har bragt ham vidt omkring i organisationen i internationale lederstillinger i både Maersk Broker, A.P. Møller Group HR og i verdens største rederi, Maersk Line.

Peter Laursen ser frem til at indtage førersædet i TUC.

Konkurrenmcedygtigt

- Selskabet er uhyre konkurrencedygtigt og lægger vægt på at tilbyde markedets bedste uddannelser og kurser for chauffører, siger den nye direktør.

- Det bliver en stor mundfuld at løfte opgaven, og jeg ser frem til yderligere at styrke TUC’s produkter og position med udgangspunkt i selskabets vision. Vi vil arbejde med kunder, der klapper.

Stolt over ny direktør

Også TUC DK’s bestyrelsesformand Morten Mathiesen, der gennem længere tid nærmest alene har tegnet uddannelsesvirksomheden ud ad til, glæder sig over ansættelsen af Peter Laursen.

- I Peter har vi fundet den rigtige mand på det rigtige tidspunkt, siger han.

- Bestyrelsen har fuld tillid til Peter, og vi glæder os til at følge hans udvikling af TUC sammen med Danmarks bedste kollegaer. Han skal bygge videre på de sten, som er lagt.’

- Det handler om høj kvalitet, om at gøre en forskel og være til gavn og glæde for både medarbejderne, faglærerne og kursisterne.

- Hvert år bliver cirka 15.000 chauffører og ledige undervist af vores dygtige faglærerstab. Vi glæder os meget til samarbejdet med Peter Laursen og er stolte over, at vi i ham har fundet en direktør af denne kaliber, slutter Morten Mathiesen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078