23948sdkhjf

TNT modulvogntog ruller i DK

Nye modulvogntog på ruten Helsingborg-Puttgarden løfter kapaciteten og reducerer brændstofforbruget hos TNT Express i Norden.
TNT Express har indsat modulvogntog på ruten mellem svenske Helsingborg og Puttgarden i Tyskland. Det sker for at sænke forbruget af brændstof og CO2-udledningen. Hvert af de nye modulvogntog består af en trækkermed både en trailer og en ekstra boksvogn.

Med de nye modulvogntog på den 200 km lange rute ned gennem Sjælland, Lolland og Falster klarer TNT Express med én kørsel den samme mængde fragt, der før skulle tre almindelige lastbiler til.

- Udover at reducere brændstofforbruget og give vores kapacitet på de enkelte transporter et markant løft, så giver de nye modulvogntog os også muligheden for at udnytte udstyr og chauffører mere optimalt, siger Frank Jørgensen, adm. direktør i TNT Express Danmark.

Transittider og serviceniveau fortsætter ifølge TNT Express uden ændringer.

Modulvogntog til debat

Modulvogntog er udbredte i lande som Australien, USA og Canada. I Europa diskuteres modulvognenes konsekvenser for trafikken, herunder sikkerheden.

Fortalere argumenterer for, at de ekstra lange lastbiler reducerer trafiktæthed og forurening, da færre biler klarer samme mængde fragt. Kritikere mener, at modulvogntog skader trafiksikkerheden, ødelægger vejene og bidrager til at øge mængden af fragt, der transporteres på vejene – i stedet for f.eks. med tog.

En undersøgelse det svenske trafikforskningsinstitut, TFK, udarbejdede i 2007 indikerer (www.nvfnorden.org/lisalib/getfile.aspx?itemid=390), at længere vogntog faktisk kan gavne trafiksikkerheden, da det er med til at nedbringe antallet af køretøjer på vejene.

I dag har de fleste EU-lande begrænsninger for længden på lastbilsvogntog med et maksimum på 18.75 meter. I Skandinavien har flere lande typisk tilladt vogntog op til 25,25 meter, mens man i Holland siden 2000 har gennemført flere forsøg med såkaldte "Longer and Heavier Vehicles".
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078