23948sdkhjf

EuroPart åbner i Herning

EuroPart Danmark starter i dag den 1. februar en ny afdeling op i Herning.
Afdelingen får til huse på Taksvej 34, og vil fra starten blive bemandet med to medarbejdere.

De to medarbejdere er kendte ansigter i branchen. Afdelingsleder Lars Holm Hansen har flere års erfaring fra Scania Biler, mens Henning Vestergaard Nielsen har flere års erfaring fra Ejner Hessel- koncernen.

- Vi ser Herning som et vækstområde, og med de kommende motorvejsforbindelser til Herning bliver området endnu mere attraktivt, siger adm. direktør Mogens B. Olsen fra EuroPart.

- Endvidere vejer det også tungt for valget af Herning, at Herning Kommune i 2012 blev valgt som den kommune i Danmark med det bedste erhvervsklima.

Størst i Europa

EuroPart Danmark er 100 procent ejet af EuroPart International GmbH i Tyskland.

Koncernen er Europas største distributør af reservedele, værktøj, værkstedsudstyr og forbrugsmaterialer primært til den tunge transportbranche.

EuroPart er repræsenteret i 28 lande og har 1.700 medarbejdere. I Danmark har EuroPart hovedafdelingen i Kolding og afdelinger i Greve, Brabrand, Padborg, Aalborg og nu også Herning.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078