50 el-varebiler til Post Danmark
De kommende måneder tager Post Danmark imod 50 nye eldrevne Vito E-Cell varebiler fra Mercedes-Benz.
- Aftalen med Post Danmark kommer efter et succesrigt samarbejde med Post Danmark om eldrevne postbiler på Bornholm. Forsøget med har været så stor en succes, at Post Danmark nu har taget skridtet fuldt ud og udbredt ordningen til alle dele af landet.
Perfekt til nærdistribution
Vito E-Cell har en rækkevidde på 130 kilometer, hvilket er mere end rigeligt til Post Danmark, der primært skal bruge bilerne på kortere distributionsruter i de større danske byer.
Samtidig oplader bilen ved nedbremsninger, og det gør bilen ideel til bykørsel med mange stop.
Siden 2011
Vito E-Cell er den elektriske pendant til Mercedes-Benz populære varebil Vito, der har mere end 15 år på bagen og i dag er solgt i flere millioner eksemplarer på verdensplan.
Vito E-Cell blev første gang præsenteret for det internationale marked i 2011 som verdens første serieproducerede el-varebil, og Danmark var blandt fem udvalgte testlande for Daimler-koncernens ambitiøse el-bilsatsning.