To biler til Saint Gobain
Fyns Karosseribyg (FKB) har netop færdigbygget to Scania'er til Saint Gobain Distribution Denmark. Bilerne er leveret til firmaets Ringsted-afdeling.
Kranerne er HMF 2020 K4 udstyret med CE-sikkerhedssystemet RCL 5300 og med operatørvenligt HDL-hastighedstilpasningssystem. Det giver øget og intensiveret løftekapacitet.
Bilerne er opbygget med galvaniserede FKB-trælad med Bevoplan stokkekasser som ladkanter. Der er specielt indrettede sideskabe med varmelegemer, udtræksskuffer og eloxerede plader på lågerne, så de er identiske med alusiderne på ladet.
Opbygningerne er leveret af Lars Klogborg, Scania, HMF og Fyns Karosseribyg i Odense.