Investeringer i danske havne
Hanstholm Havn skal med Grontmij som rådgiver gennemgå en omfattende udvidelse.
Hanstholm Havn har modtaget tilskud fra pakken til forarbejder og projektering af en omfattende udvidelse med nye ydermoler og havnearealer samt øget besejlings- og bassindybde.
- Med udvidelsen kan vi udvikle vores position i Nordeuropa på konsum- og industrifiskeriområdet. Samtidig kan vi tiltrække nye forretningsområder inden for godstransport, offshore og vedvarende energi, fortæller havnedirektør Birgitte Juhl Svendson.
Vigtig for Thy og Mors
- Udvidelsen vil få stor betydning for hele Thy og Mors.
- Allerede nu fungerer havnen som motor for hele regionen med 1.700 medarbejdere og et skattegrundlag på over 12 procent af Thisted Kommunens samlede grundlag. Så havneudvidelsen vil uden tvivl styrke erhvervsudviklingen og øge antallet af arbejdspladser.
Grontmij har en ekspertise fra havneprojekter i Københavns Nordhavn, Gedser Færgehavn og Esbjerg Havn.
Virksomheden er rådgiver for Hanstholm Havn i forbindelse med udvidelsen. Grontmij er netop ved at afslutte en omfattende VVM undersøgelse og skal endvidere bl.a. stå for projektering af de enkelte projekter samt hjælpe med udbud af entrepriserne.