23948sdkhjf

Bil kan spare 5.000 liter diesel om året

Den nye danske hybrid skraldebil udleder 15 ton mindre CO2.
Bilen blev præsenteret den 11. januar 2012 på Christiansborg. Den er et resultat af to års intensivt arbejde blandt 11 virksomheder i Region Syddanmark. De er en del af det nationale klyngesamarbejde Lean Energy Cluster.

Mærkbar støjsvaghed og markant CO2 reduktion er nøgleordene for den nye hybrid skraldebil, der i første omgang skal køre i Esbjerg Kommune fra årsskiftet. Hybrid skraldebilen er en del af et større projekt under navnet ’Eldrevne arbejdskøretøjer’, som Syddansk Vækstforum har bevilget 40 mio. kr. til.

- Skraldebilen er et godt bevis på, at offentlige innovationsprojekter rent faktisk kan føre til nystartede virksomheder, flere arbejdspladser og eksportvækst, siger Mikkel Hemmingsen der er direktør for Region Syddanmark.

Miljømæssige og økonomiske fordele

Det nye elektriske drivsystem på skraldebilen giver en lang række miljømæssige og økonomiske fordele. Hver enkelt skraldebil kan spare 2 liter diesel for hvert ton affald, der bliver presset sammen. Det svarer til 5.000 liter diesel pr. år.

CO2-udledningen bliver reduceret med op til 15 ton CO2 pr. skraldebil. Den samlede partikeludledning fra dieselmotoren er helt fjernet, når bilen står stille og arbejder. Samlet set giver det langt mindre baggrundsstøj og forurening i bymiljøer, og det giver et langt bedre arbejdsmiljø for renovationsarbejdere i fremtiden.

Partnere med spidskompetencer

Hver af de 11 partnere i klyngesamarbejdet Lean Energy Cluster har bidraget med deres spidskompetencer. Virksomhederne har rødder i Region Syddanmark, men har store nationale og internationale markeder.

- Vi har netop fundet sammen, fordi vi kan alle drage nytte af projektet, forklarer adm. direktør Rasmus Banke fra Banke Accessory Drives.

- Vi er førende på verdensmarkedet inden for hvert vores felt. Skraldebilen er skabt med udgangspunkt i en række af regionens stærke kompetencer inden for mekatronik, energisystemer, materialeanvendelse og logistik. Tilsammen kan vi skabe et produkt, der er bedre, end noget enkeltfirma ville kunne skabe.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063