Konference om luftfartens vilkår
Pressen inviteres til at overvære Luftfartsudvalgets Midtvejskonference den 16. januar 2012, kl. 13.00-17.00 i IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V.
Luftfartsudvalget blev nedsat i juni 2011 for at analysere luftfartslovgivningen med henblik på at udvikle et effektivt og konkurrencedygtigt dansk luftfartserhverv.
Der bliver også to større paneldebatter om:
* Københavns Lufthavn som et internationalt knudepunkt for flytrafikken i Norden og Østersøregionen.
* Vilkårene for dansk luftfart med særligt fokus på den mindre og mellemstore virksomheder inden for kommerciel luftfart.
I paneldiskussionerne deltager blandt andet adm. direktør Thomas Woldbye, Københavns Lufthavne, lufthavnsdirektør Søren Svendsen, Aalborg Lufthavn, og Aalborgs borgmester Henning G. Jensen.