23948sdkhjf

Virksomheder i dialog om betalingsring

Trafikordfører Rasmus Prehn (S) bliver konfronteret med de ødelæggende konsekvenser for erhvervslivet, som en betalingsring vil medføre.
Det sker når han tirsdag den 17. januar 2012 kommer til debatmøde hos MAN Diesel & Turbo i København.

På mødet, som er arrangeret i et samarbejde mellem MAN Diesel & Turbo og Dansk Metal, vil parterne fremføre bekymringer for konsekvenserne af en betalingsring.

MAN Diesel & Turbo beskæftiger 1.351 medarbejdere i Københavns Sydhavn og er førende indenfor udvikling af dieselmotorer til skibe og kraftværker.

- Vi er glade for nu at få en dialog om betalingsringen med Rasmus Prehn, siger Lars Peter Olsen, der er direktør i MAN Diesel & Turbo.

- Vi er stærkt bekymrede for konsekvenserne, som det også er kommet til udtryk i en medarbejderundersøgelse, som vi har foretaget.

Offentlig transport ikke muligt

Virksomhedens medarbejdere kommer fra et stort geografisk område: Sjælland, Lolland, Falster og Fyn.

Der er tale om nøglemedarbejdere med en specialistviden, som gør, at MAN Diesel & Turbo kan være førende i branchen.

For mange af virksomhedens medarbejdere er offentlig transport ikke en mulighed, når børn skal bringes og hentes fra daginstitutioner.

- Vi har ca. 350 produktionsmedarbejdere, som arbejder på aften- og natskifte på fabrikken, som ikke vil have mulighed for at rejse med offentlig transport, når de skal møde og får fri, fastslår Lars Peter Olsen.

- For viden-virksomheder i Københavns Kommune vil indførelsen af en betalingsring føre til tab af konkurrenceevne. Betalingsringen vil måske begrænse trafik i Københavns Kommune, men vil virke mod regeringsgrundlagets hensigt om at skabe vækst via innovation, siger Lars Peter Olsen, som ser frem til at mødes med Rasmus Prehn og fremføre virksomhedens bekymringer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094